4

.

December

2019

Derfor skal fremtidens plejeboliger være fleksible

Vi stiller skarpt på udfordringerne til CareNet-Temadagen om Fremtidens Fleksible Plejebolig den 28. januar 2020.

Et voksende ældresegment og færre varme hænder skaber behov for flere plejeboliger. De ældre borgere kræver imidlertid individuel pleje og omsorg, hvilket sætter høje krav til fremtidens nybyggeri af plejeboliger, som skal være fleksible. Det er nødvendigt med plejeboliger, som kan indrettes efter den enkelte beboer. Derudover skal plejeboligerne kunne genindrettes løbende, fordi mange ældre borgere udvikler nye behov for pleje og omsorg.

Velfærdsteknologi skal tage arbejdsbyrde fra de varme hænder

Der er mange aspekter af nybyggeri af plejeboliger, som man skal være opmærksom på, inden man foretager det første spadestik, hvis plejeboligerne skal leve op til kravene om et godt liv til de ældre. Men med færre varme hænder per borger stiller behovet for pleje og sikkerhed krav til implementering af velfærdsteknologi. Teknologierne skal være fleksible, let at integrere og tale sammen.

Derudover skal teknologierne understøtte plejepersonalets kompetencer, så personalet har optimale rammer for at udføre sit arbejde.

Plejeboliger skal bygges op om følelsen af hjem

En plejebolig er ikke et opholdssted men et hjem, og boligen må derfor ikke betragtes som ”endestationen”. Plejeboligerne skal byde op til fællesskab, samvær, drømmeforfølgelse og glæde, og der ligger derfor en stor opgave i at skabe et hjemligt og trygt miljø for beboerne.

Står du overfor opførelsen af nye plejeboliger, er der mange behov og krav at tage hensyn til for at skabe det optimale hjem for de ældre. Vi stiller skarpt på udfordringerne til CareNets kommende temadag om Fremtidens Fleksible Plejebolig den 28. januar 2020.

Bliv klogere på udfordringerne ved fremtidens plejeboligbyggeri til CareNet-Temadag

Arbejder du i en kommune, eller samarbejder du med en kommune, som står overfor nybyggeri af plejeboliger? Er du arkitekt, og arbejder du med bygningsrelaterede velfærdsteknologier? Er du velfærdsteknologikonsulent, demenskoordinator, eller interesserer du dig for fremtidens demensvenlige nybyggerier?

Den 28. januar 2020 sætter CareNet Fremtidens Fleksible Plejebolig på dagsordenen hos medlem Ropox i Næstved. Dagsordenen for dagen er dialog og erfaringsudveksling på fagområdet, og dagen vil blandt andet byde på forskellige oplægsholdere og teknologidemonstrationer fra dagens cases.

Vi vægter, at alle aspekter af Fremtidens Fleksible Plejebolig belyses. Dagen er sammensat med henblik på at generere nye ideer og sætte gang i kreativiteten, så vi kan kvalificere fremtidens plejeboliger. Temadagen giver indsigt i mulighederne for at skabe fremtidens plejeboliger, og der afsættes rig tid til uhøjtidelig erfaringsudveksling. Vi sætter blandt andet fokus på driftspersonalets erfaringer med at indrette et fremtidssikret plejeboligbyggeri, og det nære plejepersonales holdninger til de tilgængelige teknologier.

Du kan blandt andet se frem til at møde oplægsholdere fra Professionshøjskolen Absalon, Friplejehjemmet Bavne Ager, IntelligentCARE, Ældresagen, DemensLiv, Pensionistvenner, Resopti, Chromaviso samt pleje- og rehabiliteringscenter Christians Have.

Vil du vide mere? Så læs med her.

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.