CareNet er i skrivende stund på besøg i den engelske by Birmingham, hvor vi bl.a. besøger en række danske virksomheder - og medlemmer af CareNet - på den store engelske messe NAIDEX, der på tre dage besøges af mere end 10.000 mennesker; alle med tilknytning til sundheds- og velfærdsteknologiområdet.
NAIDEX har fundet sted siden midten af 1970'erne, og igen i år er messen et stort tilløbsstykke.
På messen besøgte CareNet bl,a, vores gode medlemmer Ropox, Ergolet, Life-Partners og ANYgroup. Netop Life-Partners og ANYgroup er på messen som repræsentanter for Patient@home og Innovationsnetværket for Sundhed og Velfærdsteknologi med deres nye fælles tiltag INTELLIGENT Life.
I løbet af messen fik jeg en god snak med Camilla Svendsen, der er International Marketing Koordinator hos ROPOX. Jeg spurgte Camilla om hendes indtryk af NAIDEX, og om Ropox' tilstedeværelse på det engelske marked. Camilla fortæller:
- Vi er her fordi England er en af vores vigtigste markeder. Vi har et hav af forhandlere her i England, og vi vil gerne vise vores seneste produkter på det engelske marked. Og vi har jo nogle nyheder med i år. Vi har fx et overskab, der kan blive bygget ind i et eksisterende skab, der kan køre op og ned. Af andre nyheder har vi fx en sideforskydning af vores support vask. Support-vasken er ikke et nyt produkt, men sideforskydningen er, så du ved udløsning af et håndtag neden under vasken, kan sideforskyde vasken alt afhængig af, hvor du vil bruge den. Så har vi vores nye toiletløfter, som er vores seneste produkt. Den gør fx, at personer med svækkelse i benene kan 'komme med op' og lettere komme af toilettet. Det er en nyhed, som vores konkurrenter ikke har. Funktionen virker ved hjælp af en fjernbetjening, og toilettet fås med armstøtter og et hav af varianter.
Og hvad så det med at være del af en fælles dansk stand?
- Det der er afgørende for os, det er at vise flaget på det engelske marked og vise, at vi er her og vise vores nyeste produkter. Især i forhold til vores engelske forhandlere. De kan komme her på messe og se vores nyeste produkter og mærke ved dem og se, hvad det drejer sig om. Det er klart en af fordelene ved NAIDEX og denne engelske messe, slutter en glad og veloplagt Camilla Svendsen fra Ropox.
I forhold til Patient@home og Innovationsnetværket for Sundhed og Velfærdsteknologi er turen også en sucess. Noget af det vigtigste for en virksomheds sucess på et nyt eksportmarked er viden om det pågældende land. Og den viden får både Life-Partners og ANYgroup first hand her på NAIDEX - og den indhentede viden deles efterfølgende med netværket. Mere om dette i en kommende nyhed.
Så alt i alt får Danmark vist flaget i Birmingham i denne uge, og vi vil fra CareNets side sende en stor tak til Dansk Rehab Gruppe, og især Bendt Apollo Rasmussen, for et flot arrangement.
Cheers from Birmingham.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.