Demens: Vi skal anvende teknologierne, udnytte mulighederne og tackle udfordringerne

Direktør i BRANE ApS Jens Branebjerg arbejder til dagligt med at forbedre hverdagen for borgere med demens. BRANE ApS har udviklet teknologien DEMOS-10, som er en automatisk måling af søvn og døgnrytme hos borgere med demens. Disse målinger giver et systematisk og objektivt grundlag for optimering af plejen af borgeren.

Netop når det kommer til nye teknologier, gælder det om at implementere og bruge de nye metoder, så personalets ressourcer anvendes hensigtsmæssigt, og kvaliteten i plejen af borgere med demens højnes, mener Jens Branebjerg.

Jens Branebjerg identificerer en række udfordringer, muligheder og opgaver på demensområdet, som han mener, det er vigtigt at varetage.

Udfordringer på demensområdet

Jens Branebjerg fremhæver to primære udfordringer på demensområdet på samfundsplan:

Det er en efterhånden velkendt problemstilling, at det ældre segment i løbet af de næste år vil vokse. Af den grund må vi forvente, at fremtiden vil bringe flere personer med demens. Derudover oplever plejesektoren mangel på personale, fortæller Jens Branebjerg til CareNet.

- Kommunerne har en presset økonomi. Målet med teknologierne er at hjælpe til bedre trivsel hos borgere med demens. Teknologierne kan hjælpe personalet til en større indsigt i borgernes velvære og trivsel og kan hjælpe til at finde ud af, hvilke plejetiltag der hjælper den enkelte borger, siger han.

Nye muligheder

På trods af samfundsmæssige udfordringer er der i dag en række muligheder, som kan være med til at løse de udfordringer, der er, siger Jens Branebjerg. Han identificerer tre muligheder, han mener, vil være med til at løse udfordringerne omkring borgere med demens.

- Gennem sansepåvirkning kan man øge trivslen og velvære hos borgere med demens. Der er mange teknologier til sansestimulation i dag. Udfordringen er, at effekten ved sansestimulation er enormt individuel. Derfor er det også individuelt både hvor, hvornår og hvor meget sansesimulation, den enkelte borger har behov for, siger han.

Derudover, fortæller Jens Branebjerg, er der for nyligt gennemført et stort dansk projekt om BPSD (Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia), som har eftervist, at systematiske målinger på borgere med demens har positiv effekt på borgerens trivsel og personalets arbejdsmiljø og effektivitet.

Desuden har Folketinget vedtaget en ny lov, siger Jens Branebjerg, så det nu er tilladt at anvende tryghedsskabende velfærdsteknologier. Det betyder blandt andet, at man nu må registrere deres færden – såsom når borgeren står ud af sengen.

- Man må fremover bruge overvågningsteknologier som tryghedsskabende velfærdsteknologi - også uden at borgere med demens giver formelt samtykke. Det er helt nyt, siger han.

Opgaver, der skal varetages

Med de samfundsmæssige udfordringer og muligheder følger dog en række opgaver, mener Jens Branebjerg.

Når teknologier såsom systematisk måling findes, og vi har nået en erkendelse om, at systematisk måling er vigtig og har en positiv effekt, så skal vi også anvende det, mener han.

Det er dog vigtigt at planlægge, hvordan teknologierne implementeres. Derudover skal man give personalet tid til at lære at bruge teknologierne, så man opnår det fulde udbytte, siger Jens Branebjerg.

Til CareNet-Temadagen vil Jens Branebjerg fortælle nærmere om de samfundsmæssige udfordringer, muligheder og opgaver ved systematisk måling. På dagen vil han præsentere en række cases, hvor man har anvendt systematisk måling.

Temadagen afholdes den 5. november i Odense. Læs mere og tilmeld dig her.