Debat: Derfor implementerer kommunerne ikke bare velfærdsteknologi

Debatten lyder ofte på, hvorfor de danske kommuner ikke er bedre og hurtigere til at implementere velfærdsteknologi. Sundhedsfaglig. Bo Smith, som er sundhedsfaglig leder og professionelt bestyrelsesmedlem, forklarer i et debatindlæg på LinkedIn, at beslutningstagere i kommunerne ofte oplever kritik fra politikere og leverandører af velfærdsteknologi. Kritikken går på, at kommunerne er for langsomme til at købe velfærdsteknologi, og at de forlanger pilottests, selvom teknologien allerede viser resultater.

Så hvorfor bruger kommunerne ikke bare noget mere velfærdsteknologi? Til at besvare spørgsmålet og deltage i debatten har Bo Smith identificeret fem problemstillinger, han forbinder med velfærdsteknologi i Danmark.

Risikovurdering af leverandøren

Bo Smith forklarer i indlægget, at når kommunerne skal indkøbe velfærdsteknologi, som overstiger en vis pris, følger en risikovurdering af leverandøren. Han skriver desuden, at det er vigtigt, hvis kommunerne vælger at implementere et produkt, at leverandøren kan servicere og udvikle produktet mange år ud i fremtiden, så teknologien ikke forældes.

Hertil mener han, at den velfærdsteknologiske branche skal overveje, hvordan iværksættervirksomheder kan komme ud af kuvøsen og sikre, at de har tilstrækkelig soliditet.

Umodne produkter

Der er ofte tale om iværksættere, når man beskæftiger sig med velfærdsteknologi, skriver Bo Smith. Det betyder, at virksomhederne er afhængige af tidlige salg, inden produkterne måske er klar til daglig brug, mener han. Det er én af årsagerne til, at kommunerne forlanger pilottests. På den måde undgår kommunerne at implementere værktøjer, som viser sig at have store udfordringer med at fungere i praksis, skriver han.

ROI eller business case modeller

Bo Smith oplever ofte, at ROI eller business case modeller er teoretiske og uden sammenhæng med de gevinster, som høstes i praksis. Af den grund er kommunerne meget afhængige af testresultater, der viser, at det er muligt at høste gevinst i praksis, samt at pilotprojekterne gennemføres over længere tid, skriver han.

Han foreslår, at kommunerne og leverandørerne sammen gennemfører længerevarende prøver, hvor både teknologiens effekt og gevinst i praksis evalueres. Derudover skal prøverne være uafhængige af leverandørerne, og testmetoderne skal være gennemskuelige.

Prissætning af velfærdsteknologi

Tidligere erfaringer gør, at kommunerne er afventende i forhold til at købe velfærdsteknologi, skriver Bo Smith. Nogle velfærdsteknologier gennemlever en livscyklus, hvor de starter som meget højt prissat og senere får en mere realistisk prissætning.

Af den grund vil kommunerne ofte vente med at investere i velfærdsteknologiske produkter, indtil prisen hænger bedre sammen med effekten af produkterne, skriver han.

Velfærdsteknologi virker bedst, når det anvendes tidligt og forebyggende

Det er svært at regne på en økonomisk business case om velfærdsteknologier til forebyggelse, eftersom det er en fremtidig udgift, der udskydes, skriver Bo Smith. Jo billigere teknologien er, desto lettere kan kommunerne anvende den tidligt og forebyggende, fordi en lavere pris skaber mindre efterspørgsel på kraftige gevinster, forklarer han.

Bo Smith mener derfor, at virksomheder bør fokusere på at udvikle simple og billige teknologier, som adresserer konkrete behov for afhjælpning af funktionsnedsættelser hos borgere og sikre livskvalitet i dagligdagen.

Læs hele debatindlægget her.

Kilde: LinkedIn.com