Der er lægemangel i store dele af landet, og samtidig er Danmark det land i verden, der har flest læger på sygehusene målt i forhold til vores størrelse. Den skævhed vil KL gerne have gjort noget ved.
– Er det en smart prioritering i lyset af den kæmpestore demografiske udfordring med langt flere ældre, som vi står over for. Nej, det afspejler, at en alt for stor del af behandlingen finder sted på sygehusene, siger KL’s formand Martin Damm.
Han henviser til, at antallet af borgere over 80 år på kort tid vil stige med et antal, der svarer til Roskildes befolkning (godt 87.000, red.), og blandt andet derfor mener han, at der skal ske et markant skifte i sundhedspolitikken.
– Væksten på sundhedsområdet skal fremover ske i kommunerne og i almen praksis. Det er i det nære sundhedsvæsen, indsatsen skal lægges. Og økonomien skal følge med, siger Martin Damm.
Kilde: Danske Kommuner
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.