10

.

November

2016

Dansk Rehab Gruppe får ny direktør

Ny direktør er Morten Rasmussen, der er tidligere teamleder for indkøb og sundhedsinnovation i Danske Regioner.

Det bliver dog ikke en endelig afsked med branchen for Leif G. Lytkens vedkommende. Han vil stadig bakke op om den og dens interessenter på trods af afskeden med direktørstillingen. Hans efterfølger Morten Rasmussen, der er uddannet cand.scient.pol og Medicokonsulent og desuden har en MA i Political Communication, har tilsyneladende den profil det kræver at følge i den tidligere direktørs fodspor:

- Vi har med Morten fundet den helt rigtige afløser til at løfte DRG videre efter Leif Lytkens mangeårige og store indsats for branchen og foreningen. I DRG skal vi samarbejde endnu tættere med vores kunder og net-værk om værdien af branchens ydelser og produkter, og vi skal udbygge rammerne for den nødvendige inno-vation, produktudvikling og værdiskabelse i samfundet – både nationalt og internationalt. DRG er medlem-mernes talerør overfor både offentlige og private samarbejdspartnere i Danmark og udlandet og med erfa-ringer fra både den offentlige og private sektor, har Morten det optimale udgangspunkt for at varetage med-lemmernes interesser, udtaler Per Buus, formand for Dansk Rehab Gruppe.

41-årige Morten Rasmussen har desuden tidligere arbejdet med offentligt-privat samarbejde og innovation på sundhedsområdet i Region Hovedstaden og Medicoindustrien, men skal altså fremover være direktør for brancheforeningen for producenter og leverandører af hjælpemidler til personer med funktionsnedsættelser.

D. 1. december 2016 afholdes reception i anledning af direktørskiftet, hvor man vil takke Leif G. Lytken farvel og byde velkommen til Morten Rasmussen.

Læs mere i pressemeddelelsen usendt af DRG som findes her

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.