- Vi investerer i fremtidens teknologier – for ellers kan vi lige så godt dreje nøglen om. Men i fremtiden skal vi måske 3D-printe boldene, så vi kan konkurrere på prisen og sikre deltagelsen ved fremtidens olympiader, siger Kirsten Bromann, den ene af ejerne af produktionsvirksomheden Handi Life Sport.
Den anden ejer af den 30 år gamle virksomhed, ægtemanden Jens Bromann, uddyber:
- Boldene kan produceres meget billigere i Kina. Det kan vi ikke konkurrere med. Vi har i stedet valgt at konkurrere på kvalitet. Men de andre bliver jo også dygtigere. Derfor skal vi hele tiden være fremme i skoene, afsøge nye muligheder og investere i ny teknologi.
Handi Life Sport har allerede i samarbejde med en innovationsAgent fra GTS-institutterne og med støtte fra EU fået omlagt produktionen fra 100 procent håndværk til semiautomatisk produktion med syning af dele af bocciaboldene, der bruges af især folk med muskelsvind til indendørs petanque. De har indført nye og fælles IT og crm-systemer – samt en ny hjemmeside, der effektiviserer administration, bogholderi og forsendelse.
For at gøre produktionen 100 procent automatisk samarbejder Handi Life Sport nu med GTS-institutter og universiteter om at udvikle produktionsformer helt uden brug af håndsyning. For eksempel ved at benytte nye teknologier som 3D-print.
Kilde: GTS
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.