De nye medlemmer i CareNet tæller blandt andre:
Danmarks foretrukne netværk for velfærdsteknologi
I mere end 10 år har CareNet fungeret som det offentlige Danmarks foretrukne netværk for velfærdsteknologi – og vores mange trofaste kommunemedlemmer har været med hele vejen, fortæller Troels Oliver Vilms Pedersen, der er programchef hos Teknologisk Institut.
- CareNet har altid været drevet som et privat og uafhængigt netværk, der udelukkende varetager medlemmernes interesser. Vi lytter til medlemmernes ønsker og behov, når vi udvikler vores events - og de problemstillinger, som vi beskæftiger os med på temadagene, udspringer af konkrete faglige cases fra hverdagen ude i landets kommuner. Vi afholder i udstrakt grad alle vores events tæt ved driften – præcis der, hvor best practice udvikles – og implementeres, uddyber han og tilføjer:
- Når vi siger, at vi er kommercielle og uafhængige, så handler det helt konkret om, at vi ikke er støttet af offentlige puljer og ordninger – hvilket gør os i stand til at varetage udelukkende medlemmernes interesser. Det gør os ikke nødvendigvis til Danmarks største netværk, men helt konkret til Danmarks eneste kommercielt drevne netværk for velfærdsteknologi – der udspringer af Teknologisk Instituts målsætning om at styrke erhvervslivet i mødet med fremtidens teknologiske og erhvervsmæssige udfordringer.
Samarbejde er et nøgleord
- I det nye samarbejde med Danish.Care – Branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi sikrer vi i CareNet, at vores medlemmer får adgang til endnu mere viden og mulighed for samarbejde med brancheforeningens næsten 100 medlemmer. Samarbejde er endnu et nøgleord for CareNet – og vi ser frem til at forny netværket med endnu flere medlemmer. Virksomhederne i listen ovenfor repræsenterer på hver deres måde både innovation og fornyelse i branchen – og vi byder dem velkommen, fortæller netværksleder i CareNet, Anders Lyck Fogh-Schultz.
- En af vores vigtigste opgaver er især at bidrage til, at vores offentlige medlemmer får adgang til viden om den nyeste teknologiske udvikling. Vores formidlingsplatform på både hjemmesiden og det ugentlige nyhedsbrev gør os i stand til at sikre teknologioverblik til tusindvis af medarbejdere fra det offentlige Danmark, tilføjer han.
Teknologioverblik til det offentlige Danmark
- Vores årlige velfærdsteknologi-konference, der afholdes hvert år i september måned i Odense, er et godt eksempel på dette. Her samler vi 200+ offentlige og private aktører til en fagkonference om de udfordringer, der optager især kommunerne i arbejdet med implementering. Udover den årlige konference afholder vi i gennemsnit en temadag om måneden, siger Anders Lyck Fogh-Schultz.
CareNet er med andre ord et stærkt vidensnetværk, der sætter udvikling, anvendelse og udbredelse af velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen. CareNets formål har altid været at skabe samspil, synergi og innovation mellem aftagere og aktører på området – og det kan CareNet bl.a., fordi vi oplever medlemstilgang – og fornyet interesse i det velfærdsteknologiske projekt.
Hvis du er interesseret i at høre mere om CareNet og vores mange faglige tilbud, er du mere end velkommen til at kontakte netværksleder Anders Lyck Fogh-Schultz på: 22993244 eller alfs@danish.care
Anders kommer også altid gerne forbi til et kaffemøde, hvor I sammen kan forventningsafstemme i forhold til jeres ønsker til netværksaktiviteter. Vi glæder os til samarbejdet.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.