23

.

February

2021

CareNet-Webinar: Lejring er meget mere end forebyggelse af tryksår

Kom med til webinar den 2. marts 2021, når CareNet Digital afholder fagligt webinar om forebyggelse af sengelejekomplikationer med velfærdsteknologi.

Tilmeld dig her.

Den 2. marts sætter CareNet Digital scenen for et fagligt webinar om temaet Lejring er meget mere end forebyggelse af tryksår.

Webinaret vil løbende veksle mellem teori og praksis på området.

På webinaret møder du Malene Alexandrowiz, Head of Cobi Academy, klinisk underviser og ergoterapeut, og Kasper Feldt, ergoterapeut, Cobi Rehab, som introducerer dig til de forskellige muligheder, der findes for optimal lejring.

Dertil supplerer de med et virkelighedsperspektiv i form af cases, hvor forskellige typer af lejring vil blive demonstreret.

CareNet sætter fokus på dette tema, da lejring spiller en vigtig rolle og kan forebygge flere sengelejekomplikationer, herunder tryksår og kontrakturer, for immobile borgere.

Borgere, som har været immobile over en længere periode, er ofte udfordret, fordi de rammes af netop sengelejekomplikationer. Lejring er også et vigtigt non-farmakologisk tiltag. Immobile borgere bruger mange timer i sengen, og det er derfor vigtigt, at lejringen understøtter det respiratoriske system. Derudover anvendes lejring også til understøttelse af søvn, som er afgørende for borgernes trivsel og helbred.

Se inspirationsvideo med Cobi Rehab her.

Som altid vil der under webinaret være fokus på erfaringsudveksling, vidensformidling og best-practice. Mellem indlæggene vil der være tid til spørgsmål, refleksion om egen praksis og videndeling deltagerne imellem.

Webinaret afholdes på Teams, og deltagelsen er gratis.

Du kan læse mere om webinaret og tilmelde dig her

Webinaret afholdes i samarbejde med CareNet-medlemmerne Alcyon og Københavns Professionshøjskole.

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.