Med det stigende ældretal kommer der flere udgifter til medicin og behandling af uhensigtsmæssigt medicin. CareNet holder derfor en temadag torsdag d.31 august 2017 fra kl. 10.00 til kl. 15.00 for at sætte fokus på, hvilke teknologier der bedst kan håndtere de mange kommende problematikker på ældreområdet.
Værten for den kommende temadag er Næstved Kommune. Næstved Kommune deltager sammen med Horsens, Kolding, Odense, Odsherred og Svendborg Kommune i et toårigt projekt, der skal afprøve og evaluere en række nye teknologier til medicinhåndtering.
På temadagen vil Velfærdsteknologi Konsulent Ladan Rezai fra Næstved Kommunepræsentere projektet, der er støttet af Digitaliseringsstyrelsen.
Projektleder for Digitalisering og Velfærdsteknologi i Hjørring Kommune, Lars Holt Kristensen, vil præsentere et nyt fælleskommunalt udviklings- og afprøvningsprojekt der hedder NOPII.
9 nordjyske kommuner er gået sammen om at udvikle og afprøve en helt ny løsning til håndtering af medicin, idet kommunerne har vurderet, at de nuværende løsninger på markedet ikke tilstrækkeligt forholder sig til udfordringerne og de kommunale arbejdsgange omkring håndtering af borgernes medicin. Derfor efterspørger de 9 kommuner gennem et fælleskommunalt innovativt funktionsudbud en virksomhed, som sammen med kommunerne skal udvikle en ny medicinløsning, som skal pilottestes ved 100 borgere i 3 af de 9 kommuner i samarbejdet. Resultaterne af pilotprojektet skal danne grundlag for en beslutning om, hvorvidt de 9 kommuner skal tilslutte sig en fælles rammeaftale mhp. storskalaimplementeirng i kommunerne. Kommunerne har modtaget økonomisk støtte fra Digitaliseringsstyrelsen til evaluering af pilotprojektet, som forventes igangsat 1. september 2017.
I oplægget præsenterer Aalborg, Vesthimmerland og Hjørring Kommune NOPII-projektet med fokus på udbuddet (herunder ønsker/krav til løsningen) samt pilottestens aktiviteter og evalueringssetup.
CareNet har også fornøjelsen af at præsentere medlemmet MediComb A/S, der har udviklet et medicin-informationssystem, hvor sundhedspersonalet øjeblikkeligt kan få et samlet overblik over deres patienters mange samtidige lægemidler.
Fra MediComb deltager Direktør Henrik Reiche - og Glostrup Kommune, der har testet systemet på et plejecenter deltager også - og fortæller om erfaringerne fra forløbet og den MAST-evaluering, der er foretaget af teknologien.
Fra Glostrup Kommune deltager It og Velfærdsteknologi Konsulent Lisa Jeppesen og Hassana Hakkouni fra Plejecenter Dalvangen. Lisa og Hassana vil introducere hvilke problemer som kommunerne står overfor, komme med to cases på hvordan det ser ud, de vil beskrive MAST-evalueringen og hvad resultaterne heraf har vist. Derudover vil de tale om fremtidige udfordringer og perspektiv i forhold til implementering og kompetenceudvikling.
Temadagen vil også byde på virksomhedspræsentation af DoseSystem, der har udviklet DoseCan. DoseCan er blandt de teknologier der skal testes og evalueres i projektet.
Lyder temadagen som noget for dig, så tilmeld dig her
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.