11

.

June

2020

CareNet lancerer CareNet Webinar og efterspørger faglige emner

Torsdag den 11. juni afholdt CareNet og Teknologisk Institut et webinar om VelfærdsTeknologiVurderings-modellen (VTV-modellen). Webinaret havde over 30 tilmeldinger og inkluderede oplæg fra modellens opfindere Troels Oliver Vilms Pedersen, programchef i Teknologisk Institut og Lone Gaedt, formanden for tænketanken TeknoEtik.

- VTV-modellen er et alsidigt redskab, som kan kvalificere evalueringen af velfærdsteknologiske innovationer. Man kan lave store VTV-er på 200 sider, og man kan lave små, ’quick and dirty’ VTV-er på fem sider, fortalte Lone Gaedt under webinaret, hvortil hun tilføjede:

- Men det er klart, at jo mere omfattende, den er, jo mere validitet er der i regnestykket.

Og spørger man Vicky Andersen, Konsulent i Strategi & Ledelsessekretariat i Esbjerg Kommune og deltager i webinaret, var hun godt tilfreds med arrangementet.

- Jeg havde en meget åben tilgang til det, og tænkte, det kunne være et inspirationsboost, og noget, man kunne tage med sig i sine egne praksisser. Jeg synes absolut, det var brugbart og jeg fik meget ud af fordybe mig i emnet, siger hun, hvortil hun tilføjer:

- Det, jeg synes, jeg har kunnet tage med mig her i coronatiden, det er, at detkanaltså noget, at man har fred til at sidde i sine egne tanker, når man nu har webinarer i stedet for fysiske møder altid. Jeg tog mig selv i at tage en del notater og er sikker på, at jeg vil komme til at reflektere mere over det i den kommende tid.

Ønsker forslag til kommende temadage

Spørger man netværksleder Anders Lyck-Fogh Schultz, var han også tilfreds med webinaret.

- Vi har virkelig fået øjnene op for, hvad det er, webinarerne kan. Formen er kort, det er nemt, og det er stærkt, og derfor vil vi fremadrettet gerne satse endnu mere på de her webinarer. Som følge heraf lancerer vi nu CareNet Webinar – en serie af webinarer, vi vil afholde fremover, fortæller han, hvorefter han fortsætter:

- En af styrkerne ved CareNet har dog altid været, at vi mødes rigtigt, når vi ser på ny teknologi og undersøger best-practice fra kommune til kommune. Derfor er det vigtigt at pointere, at det bliver et supplement til temadagene, og altså ikke en erstatning af de fysiske arrangementer.

Samtidig påpeger Anders, at han rigtig gerne vil høre fra medlemmerne, hvilke andre temaer til webinarer, der måtte være ønske for.

- Vi er netop ved at lægge sidste hånd på programmet for efterårssæsonen 2020, og i den forbindelse kunne vi rigtig godt tænke os at modtage input fra jer: Er der mon nogen, der har en god idé til et emne, de gerne vil blive klogere på? Eller sidder der måske nogen med noget velfærdsteknologisk viden, de gerne vil dele? Så håber vi på at høre fra jer.

Hvis du har forslag, kan du rette henvendelse til netværksleder Anders Lyck-Fogh Schultz på alfs@danish.care eller telefonisk på 2299 3244.

Om VTV

Formålet med anvendelse af VTV som evalueringsværktøj for myndigheder er at give en valideret helhedsvurdering af en given velfærdsteknologis potentiale.

En VTV består af otte selvstændige vurderingsparametre, der er struktureret i forhold til fire overordnede kategorier, hvor der i mere eller mindre udstrækning kan forventes at være nogle betydninger eller konsekvenser i forhold til velfærdsteknologien. Der er to vurderingsparametre under hver kategori: Anvendelighed og værdi er vurderingsparametre i kategorien Borger, og vedrører alle aspekter inden for teknologiens anvendelighed i forhold til borgeren, såsom behovsafdækning, ønsker fra borgeren, omgivelser og pårørende etc.

I selve VTV-modellen indgår de ovennævnte otte vurderingsparametre på lige vis i den samlede vurdering af teknologien. I selve vurderingen af den enkelte teknologi, vil der i afdækningen, dataindsamlingen og analysen blive anvendt forskellige fagligt funderede metoder. Der anvendes kvantitative, kvalitative eller komparative metoder efter behov med udgangspunkt i den specifikke velfærdsteknologi, der ønskes vurderet. Der vil blive konkluderet komparativt og perspektiverende i forhold til alle områder og i en samlet 360 graders vurdering. I den enkelte vurdering af en konkret velfærdsteknologi kan enkelte parametre fravælges, såfremt disse ikke er relevante i forhold til teknologien. Det er de konkrete vurderingsparametre, som er relevante for den konkrete teknologi, der skal vurderes. Som udgangspunkt vil alle parametre dog blive vurderet.

Du kan læse mere om VTV-modellen her.

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.