20

.

December

2018

CareNet er mentor for lovende startup virksomhed

TubusOne vil blandt andet benytte CareNet til at afdække nye målgrupper, der kan have glæde af deres teknologi samt gå i aktiv dialog med de mange kommune-medlemmer.

TubusOne har netop vundet Iværksætterprisen i den landsdækkende idé- og iværksætterkonkurrence CareWare-Next 2018.

TubusOne er et hjælpemiddel til mennesker med nedsat eller ingen bevægelsesfunktion i arme og hænder. TubusOne gør borgerne i stand til selv at betjene smartphones og tablets. Løsningen er et avanceret pusterør med touch-funktion.

Anders Lyck Fogh-Schultz og Lizanne Svane har allerede haft et godt møde, hvor de fik talt om målgrupper, netværk og nye muligheder.

- Det er altid en fornøjelse at samarbejde med startup-virksomheder og mærke den energi, som ofte er drivkraften i virksomhederne. Lizanne og TurbusOne har et enormt potentiale, og jeg spår virksomheden en meget lys fremtid, siger Anders Lyck Fogh-Schultz og tilføjer:

- Jeg mødte Lizanne første gang til REHACARE-messen i Düsseldorf, hvor teknologien vakte stor begejstring blandt både fagfolk på messen samt de mange brugere af hjælpemidler, der også besøgte den store danske fællesstand. Der er en enorm iderigdom i startup-miljøerne rundt omkring – især på sundheds- og velfærdsområdet. Det skal vi klart ’tappe ind i’ CareNet.

- CareWare-Next konkurrencen har klart spottet en række stærke nye virksomheder, som bliver spændende at følge, men der er helt sikkert en langt større masse af startups, som vi endnu ikke kender. Det skal vi lave om på – og vi skal understøtte al den innovation, som vi kan.

Er du også en startup virksomhed, og vil du gerne have nogle af fordelene, der hører med ved at være medlem af CareNet? CareNet tilbyder medlemskab til Startups for kun 5.000 kroner. Du kan læse om de øvrige priser her.

Kontakt Anders Lyck Fogh-Schultz for at høre mere:

Tel. +45 22993244
Mail: alfs@danish.care

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.