Året 2024 er allerede godt i gang, og det nye år bringer nye CareNet-arrangementer. Få det fulde overblik på de allerede planlagte arrangementer i CareNet-regi, samt det der er i støbeskeen, her.
Et nyt år er begyndt, og med et nyt år kommer også nye arrangementer i CareNet-regi.
Planlægningen af CareNets eventkalender anno 2024 er i fuld gang, og allerede nu kan der faktisk sættes kryds flere steder i kalenderen for det kommende år.
I denne artikel finder du et overblik over de arrangementer, der allerede nu er planlagt. Samtidig får du også et indblik i, hvad der ellers er i støbeskeen i 2024, men som endnu ikke er færdigplanlagt. CareNet melder som altid løbende ud om nye events.
Brandsikring og forebyggelse med sundheds- og velfærdsteknologi
Den første CareNet-temadag, som i skrivende stund er på programmet i det nye år, finder sted den 6. marts 2024.
Her inviterer CareNet i samarbejde med DFL indenfor til en dag om brandsikring i pleje- og omsorgssektoren. På dagen vil deltagerne få indblik den nyeste viden om brandforebyggelse i kommunalt regi, når vi samen dykker ned i alt fra standardløsninger til specialløsninger på området.
Læs mere og tilmeld dig ovenstående arrangement her
I løbet af foråret er der ligeledes en temadag på tegnebrættet, som afholdes sammen med Københavns Kommune.
Emnet er forebyggelse, og vi skal bandt andet se på, hvordan sundheds- og velfærdsteknologi kan skabe værdi for både samfund og den enkelte borger. Vi skal især se på e-sundhedskompetencer, undersøge hvordan vi med teknologi kan reducere behandlingsomkostninger, forbedre borgerens livskvalitet og øge tilgængeligheden til sundhedstjenester – specielt for ældre borgere og borgere med nedsat mobilitet eller funktionsevne.
Ovenstående temadag er fortsat på tegnebrættet og har derfor ikke en konkret dato endnu. Følg med på CareNet.nu og i CareNets nyhedsbrev, hvor nyt løbende vil blive meldt ud.
Den store konference; Velfærdsteknologi anno 2024
Som altid er der dømt stor sundheds- og velfærdsteknologi-konference, når kalenderen på ny rammer efteråret.
CareNet sætter igen sundheds- og velfærdsteknologi og hjælpemidlerne på dagsordenen på konferencen for Velfærdsteknologi anno 2024. Det sker vanen tro i samarbejde med Danish.Care og Teknologisk Institut.
Og allerede nu er datoen for konferencen for Velfærdsteknologi anno 2024 fastlagt. Årets højdepunkt i CareNet-regi løber af stablen den 3. oktober i Odense. Så sæt kryds i kalenderen og gør plads allerede nu.
Mere information vil løbende blive annonceret. Følg med og få seneste nyt om konferencen her.
Kunstig intelligens og succeser med sundheds- og velfærdsteknologi
Vi har også planer sammen med en kommune i det jyske om en temadag om kunstig intelligens, digitalisering og machine learning i kommunerne.
Her kommer vi klart til at undersøge brugen af AI – og de mange muligheder, som teknologiudviklingen anno 2024 tilbyder os alle. Dagen skal oplagt indeholde case-præsentationer, hvor de kommuner, som er first movere, skal have scenen og lære fra sig.
Sidst men ikke mindst er det igen tid til temadag, når kalenderen rammer den 4. december 2024. Her afholder CareNet den årlige temadag i samarbejde med Videnscenter for Velfærdsteknologi.
Titlen for temadagen er; Succeser med sundheds- og velfærdsteknologi. Der vil på dagen blive dykket ned i konkrete cases om implementering i kommuner, regioner og på hospitaler, der skal inspirere og skabe nye perspektiver for deltagerne.
De valgte cases til dagen vil omhandle implementeringsprojekter, hvor en løsning eller teknologi er kommet godt i drift, men det er også interessant at italesætte udfordringer og tilpasninger undervejs i processen. Det er her, hvor vi lærer af hinanden. Derudover vil der oplagt være fokus på at netværke og teknologi-pitchs.
Læs mere og tilmeld dig ovenstående arrangement her
Viden- og erfaringsdeling på dagsordenen
Som altid vil strategien for det kommende år være vores tre bærende indsatsområder; teknologioverblik, netværk og ny faglig viden.
For at leve op til dette er det vigtigt at stå sammen i netværket. CareNets medlemmer er, hvad der driver værket, og vores medlemmers input vægter som altid tungt. Hos CareNet tilrettelægger vi vores mange arrangementer – online som fysiske – så de taler ind i en problematik eller et område, som vores medlemmer finder interessant.
Derfor er jeres input også en vigtig del af, hvad der kommer på programmet i løbet af året. Så har du et interessant emne, noget du undrer dig over eller bare en kanon god idé til et kommende CareNet-arrangement, så giv endelig lyd. Det kan du læse mere om og gøre med det samme her.
Husk som altid at følge med på CareNets hjemmeside og CareNets nyhedsbrev, hvor vi løbende vil melde ud, når flere temadage, webinarer og konferencer falder på plads. Og så er der også en masse godt at hente i de ugentlige nyheder med relevans for netværket.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.