16

.

November

2016

CareNet annoncerer dato for nyt sanseteknologi-arrangement

Temadagen arrangeres igen i samarbejde med Chromaviso og AudioCura, men byder også på en række nye aktører inden for CareNet-netværket. En af de nye aktører er Zibo Athene A/S, der udvikler, sælger, udlejer og afholder serviceaftaler på hjælpemidler inden for tryksårsforebyggelse og sansestimulering.

Zibo Athene A/S sætter en ære i at udbyde de bedste produkter inden for sanseteknologi, hvorfor videreudvikling af sortiment såvel som kompetencer spiller en væsentlig rolle i virksomhedens daglige arbejde. Zibo Athene har en stærk profil, og har tre år i træk modtaget Børsens Gazelle-pris.

En anden Gazelle-virksomhed er Chromaviso, der også vil bidrage med et oplæg på dagen. Chromaviso har specialiseret sig i sundhedsfremmende belysning til sundhedssektoren. De står bag de første og største døgnrytmeinstallationer i Skandinavien og de arbejder vidensbaseret og i tæt, løbende dialog med brugere og forskere.

AudioCura er specialister i at anvende musik til behandling og pleje af patienter i sundhedssektoren. For at gøre musikintervention praktisk anvendeligt har AudioCura udviklet en række produkter, der passer ind i arbejdsgange såvel som krav til hygiejne i sundhedssektoren.

Har du et spændende produkt inden for sanseteknologi-området, så kontakt CareNet; vi har plads i programmet til flere produktpræsentationer – gerne dem, hvor evidensen er undersøgt og understøttet af forskning på området.

Tilmeld dig her

Læs mere om den første temadag om sanseteknologier her

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.