4

.

June

2015

CareNet aktiviteter i efteråret 2015

Efteråret i CareNet byder nemlig på fem spændende medlemsaktiviteter. Reservér dagene allerede nu. Og husk, at medlemskabet for kommuner nu gælder hele kommunen.

22. september: CareNet-temadag: Vælg den rigtige velfærdsteknologi!

I september måned har vi i samarbejde med Mariehjemmene planlagt en temadag om, hvordan du vælger den rigtige velfærdsteknologiske løsning og navigerer rundt i 'leverandørjunglen'. Dagen vil både byde på faglige oplæg, erfaringsudveksling og debat, som alt sammen skal gøre os klogere på, hvordan implementering af nye hjælpemidler kan og bør gribes an fx i plejecenterregi og i kommunerne.

CareNet har inviteret Ian Røpke, afdelingsleder fra Afdeling for Sund Vækst ved Københavns Kommune. Ian Røpke vil holde indlæg om emnet: ”Fra test til indkøb af velfærdsteknologi”. Desuden vil seniorkonsulent Lone Gaedt fra Teknologisk Institut holde indlæg. Det samme vil udviklingskonsulent fra Mariehjemmene Kristian Wedel Andersen og forstander fra Louise Mariehjemmet Maria Hedin.

Hold øje med hjemmesiden og vores nyhedsbrev for mere information.

Læs mere og tilmeld dig her.


14.-16. oktober 2015: CareNet-vidensrejse til REHACARE-messen i Düsseldorf

Tag med CareNet til Düsseldorf og REHACARE-messen, der er verdens største fagmesse inden for emnerne rehabilitering, forebyggelse, inklusion og behandling. Udover selve messen tilbyder CareNets vidensrejse dig en oplagt chance for at netværke sammen med resten af CareNet-gruppen og besøge andre interessante steder i Düsseldorf-området.

Læs mere om REHACARE-messen her (på engelsk)

På messen kan du bl.a. møde over 800 internationale udstillere og se de nyeste teknologier inden for det velfærdsteknologiske område samt deltage i seminarer, foredrag og workshops. REHACARE har være afholdt i over 30 år og er stedet at møde repræsentanter for industrien, brugere og non-profit organisationer og se produktpræsentationer af fremtidens teknologier. En af kendetegnene ved REHACARE er bl.a. det tematiserede udstillerområde, hvor ny teknologi og velfærdsteknologiske hjælpemidler præsenteres i emneopdelte ”theme-parks”.

Foruden REHACARE-messen vil programmet for vidensrejsen også indeholde en række andre interessante besøg, herunder fx besøg ved relevante forskningsinstitutioner, plejecentre og kommunale institutioner i relation til velfærdsteknologi.

De faglige program på vidensrejsen planlægges i samarbejde med Judith Niehaus, der er eksportrådgiver inden for sundhedsområdet ved Dansk Konsulat/Eksportrådet i München.

Hele torsdag den 15. oktober er dedikeret til REHACARE-messen, hvor vi bl.a. skal besøge den danske fællesstand, hvor Dansk Rehab Gruppe har et eksportfremstød med 14 deltagende danske virksomheder

Et mere detaljeret program er på vej. Hold øje med hjemmesiden og vores nyhedsbrev for mere information.

Læs mere og tilmeld dig her.

27. oktober 2015: CareNet-temadag: Vejen til gevinstrealisering

Den 27. oktober inviterer CareNet til temadag om gevinstrealisering. Vi skal bl.a. se nærmere på, hvordan gevinsterne ved implementering af velfærdsteknologi nås, og hvad der - trods grundige beslutningsprocesser og business-cases - ligger til grund for, at gevinsterne ikke altid kommer.

Dagen vil også byde på en snak om at sætte nye mål for service og kvalitet i relation til budgettering og det at foretage ændringer inden for organisering, arbejdsgange, henvendelseskanaler m.v. internt i organisationen.

Temadagen planlægges i samarbejde med Aarhus Kommune.

Hold øje med hjemmesiden og vores nyhedsbrev for mere information.

Læs mere og tilmeld dig her.

18. november 2015: CareNet-temadag: Indretning af fremtidens demensboliger

Den 18. november besøger CareNet virksomhedsmedlemmet Ropox A/S i Næstved til temadagen: Indretning af fremtidens demensboliger.

Når man i disse år skal bygge fremtidens plejeboliger til demente, er en af de store udfordringer at skabe boliger, som giver beboerne hjemlige og trygge rammer, samtidig med at de fungerer optimalt som arbejdsplads for plejepersonalet og skaber mulighed for moderne teknologi. Det handler både om moderne indretning og implementering af velfærdsteknologi, men også om fordeling af personaleressourcer, at tilvende sig til anvendelsen af ny teknologi for både plejepersonale og borger - og økonomiske overvejelser ved implementeringsprocessen.

Dagen vil både byde på faglige oplæg og erfaringsudveksling om emnet samt rundvisning på virksomheden Ropox, der arbejder med fleksible løsninger til personer med nedsat funktionsevne. Med udgangspunkt i nogle af Ropox’ velfærdsteknologier slutter vi dagen af med debat om arbejdet med indretning af nye moderne plejeboliger.

Temadagen planlægges i samarbejde med Aalborg Kommune.

Hold øje med hjemmesiden og vores nyhedsbrev for mere information.

Læs mere og tilmeld dig her.


8. december 2015: CareNet temadag: Kompetenceudvikling & Velfærdsteknologi

Den 8. december inviterer CareNet til temadag om Kompetenceudvikling og Velfærdsteknologi på Teknologisk Institut i Odense.

CareNet har nedsat en gruppe for kompetenceudvikling med repræsentanter fra en bred skare af netværkets kommunale medlemmer. Den 8. december vil arbejdsgruppen præsentere resultatet af deres arbejde, herunder hvad de mener, at det reelle behov for kompetenceudvikling er, når det gælder velfærdsteknologi, så vi sammen kan påvirke, hvilke temadage, kurser, moduler og uddannelser, der udbydes i fremtiden.

Dagen vil generelt byde både på faglige oplæg, erfaringsudveksling og debat.

Hold øje med hjemmesiden og vores nyhedsbrev for mere information.

Læs mere og tilmeld dig her.

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.