Brugen af sensorteknologi – Hvad ved vi nu?

FAKTA OM SENSORTEKNOLOGI:

Definitionen af sensorer er enheder, som reagerer på en fysisk påvirkning ved at danne et signal. Dermed inkluderes alarmsnore og kontakter, hvor et træk eller tryk omdannes til et signal. Man siger at sensoren monitorerer de fysiske stimuli, ligesom mennesker føler og sanser.

Anvendelsesområder

Sensorteknologi kan anvendes til at automatisere fx døråbning, tilkalde personale, planlægge fx bleskift og dokumentere fx ændret adfærd ved ny medicin. Derved kan sensorteknologi skabe gevinster som selvstændighed, livskvalitet, tryghed og værdighed for borgere, men også tryghed for medarbejdere og pårørende, bedre fysisk- og psykisk arbejdsmiljø og effektivisering. Undgå at anvende sensorteknologi til at dokumentere medarbejderes arbejde direkte eller indirekte, da det føles som overvågning og ødelægger den indre motivation for at gå på arbejde.

En ny betragtning

Sensorteknologi er i mange år blevet omtalt som overvågning, men ved at betragte teknologien ud fra det behov den løser hos borgerne, sænkes paraderne fra borgere, personale og pårørende. Betragt derfor sensorteknologi som for eksempel aktive- og passive kald, hvor aktive kald udføres af borgere der er i stand til at kalde efter hjælp fx ved at hive i en alarmsnor. Passive kald er når borgeren ikke kan tilkalde hjælp, og behovet normalt opdages ved rutinemæssige tjek.

FAKTA:

Sara Beck Larsen har fulgt CareNet gennem tiden og var blandt andet med på sidelinjen i innovationsprojektet “Fremtidens Intelligente Hjælpemidler” i 2018 med virksomhederne Aabentoft A/S, by ACRE ApS og Device Intelligence ApS i samarbejde med Københavns Kommune, faciliteret af Force Technology, Alexandra Instituttet og Teknologisk Institut. Dengang studerede Sara til Civilingeniør i velfærdsteknologi på SDU i Odense. Det sidste år har Sara arbejdet som projektleder på et sensorprojekt ved CareNet-medlem Københavns Kommune med bl.a. afprøvning af blesensorer fra CareNet-medlem Wear&Care og Abena Nova.

Brug af sensordata

Vi er nået langt siden vi snakkede om farver og grafer til at præsentere data, for i bund og grund vil medarbejderne gerne bare tilkaldes, hvis de skal reagere på noget. Men kald i travle perioder er stressende, så alt der kan planlægges skal planlægges for at sikre det bedste arbejdsmiljø. Derfor er medarbejderne også bedre tjent med deres vante rutiner, end med teknologi der giver fejlkald.

Juridisk accepterede formål og databehandling

Så snart en sensor har omdannet en fysisk påvirkning til et signal, så er data behandlet ifølge Persondatalovgivningen. Det er afgørende at personen, om hvem data omhandler, vil, og at der findes en hjemmel til formålet, for at vi må behandle personhenførbare data. Eksempelvis må funktioner der understøtter medicinsk behandling ikke anvendes i sensorteknologier der betegnes som værende et hjælpemiddel. Når hjemler på denne måde definerer, hvilke funktioner i en sensor vi må anvende, så er det væsentligt at irrelevant databehandling kan slås fra.

Juridisk vejledning

KL har lavet en juridisk vejledning i brugen af sensorer indenfor velfærdsområdet, der samler alt relevant fra Persondatalovgivningen, Serviceloven og Sundhedslovgivningen. KL har også lavet en række webinarer, så almindelige mennesker kan forstå lovgivningen.

Overblik over økonomien

Sensorteknologi består af seks dele. Det er ikke kun hardware og software fra leverandøren, det inkluderer også et netværk, en cloud, et modtager device og modtager software.

Hvis anskaffelsesstedet ikke har energieffektivt trådløst netværk, medarbejder smartphones eller integration af data ind i eksisterende modtagersoftware, så er det højest sandsynligt en anlægsudgift der er forbundet med anskaffelsen af sensorteknologi. Derudover arbejder vi oftest med personhenførbare følsomme helbredsdata, hvilket kræver det højeste niveau af IT-sikkerhed i hvert led og imellem dem.

Skrevet af Sara Beck Larsen
Kontakt: www.linkedin.com/in/sarabecklarsen/