Medlem-til-medlem

4

.

April

2024

Brug netværket – Det er derfor, vi er her

CareNet lever af og for vores medlemmer. Derfor vil vi opfordre alle vores medlemmer til at tage kontakt, hvis man ligger inde med noget spændende af netværkets interesse.

Som dansk netværk for sundheds- og velfærdsteknologi er det CareNets opgave at belyse interessante emner, debatter, projekter og aktiviteter inden for et område, der dækker over netop sundheds- og velfærdsteknologi.

I CareNets medlemsstand er der hver dag nye perspektiver, der giver mening at sætte ekstra fokus på – både for det enkelte medlem, men også for netværket i sin helhed. Og det vil vi fra CareNets side rigtig gerne bidrage til.

Derfor opfordrer vi til, at vores medlemmer henvender sig til os, hvis man har noget indhold af interesse for netværket.

Medlem-til-Medlem

Det sundheds- og velfærdsteknologiske landskab er stort og kan til tider være svært at overskue, hvis man skal have det hele med. I netværket prøver vi efter bedste evne på at få så meget med som muligt til glæde og gavn for flest mulige medlemmer.

Fremover vil CareNet forsøge sig med et ’Medlem-til-Medlem’-koncept. Her vil netværkets medlemmer få mulighed for at komme med indspark med generel relevans for andre medlemmer af netværket.

Tanken er, at I som medlemmer kan byde ind med dét, I finder relevant for andre medlemmer. Herpå vil CareNet forsøge at brede budskabet ud – om det er et spændende arrangement, mulighed for videndeling, et nyt perspektiv, projekt eller noget helt femte eller sjette er i og for sig underordnet.

Det tilbyder vi med Medlem-til-Medlem-konceptet

Med Medlem-til-Medlem-konceptet er der som udgangspunkt plads til det meste.

Vi tilbyder:

- Mulighed for facilitering af vidensdeling og diskussion i online erfarings- og diskussionsmøder, hvor medlemmer kan udveksle spørgsmål, dilemmaer, viden, erfaringer, problemstillinger og få input fra hinanden – håndholdt og faciliteret af CareNets sekretariat.

- Mulighed for, at medlemmer med en interessant vinkel, en diskussion eller en god idé kan byde ind med indspark til et kommende arrangement til glæde og gavn for både dig og netværket

- Mulighed for at sparre, netværke og skabe tættere dialog på tværs af arbejdsområder med henblik på generel kompetenceudvikling og behovsafklaring – både på udvikler- og aftager-siden.

- Mulighed for at dele ud af de gode historier – for eksempel når et nyt og spændende produkt rammer markedet, når et produkt gør en forskel for den enkelte, når implementeringsindsatsen lykkes og meget mere

- Mulighed for at gøre brug af netværkets tyngde til at sætte fokus på et nyt eller vigtigt perspektiv – sammen står netværket stærkt og kan sætte sit præg på udviklingen inden for sundheds- og velfærdsteknologi i Danmark

Hos CareNet står vi klar til at hjælpe med lige netop din forespørgsel. Byd ind med noget materiale – jo mere udarbejdet, desto bedre – og så ser vi på, hvordan vi bedst muligt kan få det ud over rampen.

Har du et indspark?

Har gennemlæsningen af denne artikel allerede fået en klokke til at ringe i baghovedet? Så skal du selvfølgelig have mulighed for at henvende dig til os med det samme.

Giv dit indspark til vores fast kommunikationsmedarbejder, Malthe Bendix Søgaard, som til dagligt står for at udarbejde og producere indhold til vores hjemmeside og nyhedsbrev.

Send en mail til mbso@teknologisk.dk med dit indhold (Gerne med en så udførlig en beskrivelse som muligt samt med det materiale, du måtte have).

Vi glæder os til at høre fra dig!

Note: Vi gør opmærksom på, at CareNet ikke ønsker at agere reklamesøjle og derfor ikke vil dele indhold, vi vurderer som værende udelukkende kommercielt. CareNet forbeholder sig ret til selv at vurdere, om den enkelte henvendelse og det dertilhørende indhold har betragtelig relevans for netværket i sin helhed

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.