I november udkom en dugfrisk evaluering af teknologier til medicinadministration fra Teknologisk Institut, som bl.a. dokumenterede en økonomisk besparelse på mere end 200 mio. kr. ved en landsdækkende implementering. I kølvandet på den store interesse for evalueringen, afholder CareNet to gå-hjem-møder i januar i henholdsvis Taastrup og Århus.
Her kan alle, der arbejder med – eller skal til at arbejde med - teknologi til medicinadministration blive klogere på evalueringen og prøve teknologierne fra virksomhederne DoseSystem, Astrid Leisner & Søn, MedicPen og Evendos.
Derudover får I mulighed for at høre om Horsens Kommunes erfaringer med implementering af teknologien DoseCan i både hjemme- og sygeplejen samt på plejecentre, når Annalise Dahl, der er innovationskonsulent i udviklingsenheden, holder oplæg.
Husk, at I som medlem af CareNet har mulighed for at sende ansatte på jeres plejecentre, i hjemmeplejen, sygeplejen m.v. GRATIS til møderne. På dagen vil de få gode råd til, hvordan de griber implementeringen af teknologi til medicinadministration an i praksis – så spred meget gerne budskabet internt i din kommune.
Oplev teknologierne
DoseSystem medbringer teknologien DoseCan, der er en medicinboks, som kan rumme dosispakket medicin, doseringsæsker og sideordineret medicin. Boksen giver borgeren besked med en alarm, når det er tid til at tage medicinen.
Astrid Leisner & Søn medbringer teknologierne Careousel S28 Advance og Careousel S28 Advance GSM, der begge er pilleæsker med aflukkede rum, alarm og automatisk fremføring af den korrekte medicin.
Du kan også møde virksomheden Evondos, der medbringer den automatiske medicindispenser Evondos E300.
Den svenske virksomhed MedicPen fra konsortiet MedicCare deltager også på gå-hjem-møderne med sin pilleautomat, som er under udvikling og afprøvning i ni nordjyske kommuner i regi af projektet NOPII. Pilleautomaten er den nyeste på markedet, og dækker hele arbejdsprocessen fra lægens ordination til borgerens hånd.
Målgruppen for arrangementerne er projektledere og konsulenter med ansvar for implementeringen, visitatorer og frontmedarbejdere, der arbejder med teknologi til medicinadministration i hverdagen.
Flere kommuner har allerede sikret sig en plads til arrangementerne. Hvis du også vil nå med, kan du læse mere om gå-hjem-møderne og tilmelde dig her. Sidste tilmelding er 21. januar.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.