Der udbydes i dag en lang række temadage, kurser og moduler inden for anvendelsen af velfærdsteknologi som en del af kompetenceudviklingen og efteruddannelsen af personalet i den offentlige sektor.
Men hvad er egentlig det reelle behov, når det drejer sig om kompetenceudvikling inden for velfærdsteknologi?
Det har CareNet nu tænkt sig at finde ud af ved at facilitere en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra netværkets kommunale medlemmer. Gruppen skal sammen identificere de reelle behov for kompetenceudvikling, når det handler om anvendelsen af velfærdsteknologi, så vi sammen kan påvirke, hvilke temadage, kurser, moduler og uddannelser, der udbydes i fremtiden.
Som medlem af CareNet kan din kommune sende en repræsentant til at være en del af arbejdsgruppen. Gruppen ledes af Peter Vest, seniorkonsulent, Teknologisk Institut, og I vil sammen få aftalt frekvensen af mødegange.
Lyder det som noget for jer? Så kontakt netværksleder Katarina Deylami, Teknologisk Institut, på tlf. 72 20 28 8772 20 28 87 eller mail kade@teknologisk.dk senest onsdag den 15. april.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.