25

.

May

2023

Ble-sensor samarbejde øger fysisk trivsel

Intelligente bleer

En stor del af arbejdet på plejehjem og i socialområdet er at holde øje med og skifte bleer hos beboerne. Wear&Cares sensorteknologi skaber sensorbleer, der kan notificere personalet når det er tid til at skrifte ble hos borgeren. Dette betyder at tiden borgeren skal sidde i våd ble kan reduceres markant. Samtidig kan personalet få frigivet mere tid, ved at undgå unødvendige skiftninger og ekstra rengøring i forbindelse med lækager.

Urininkontinens er et problem for mange ældre, der ikke længere kan kontrollere deres vandladning. På trods af dette er det stadig et tabu-belagt emne, som mange ældre og udviklingshæmmede finder skamfuldt. En ble hjælper dem med at holde deres tøj rent og tørt, men præsenterer andre problemer, når de skal have hjælp af personale til at skifte dem. Wear&Cares sensor fungerer som et hjælpemiddel, der kan melde om vandladning til personale. På den måde ved personalet hvilke beboere der har brug for bleskift uden at skulle forstyrre beboeren, hvis de fx sover. Desuden kan personalet spare tid ved at undgå unødvendige bleskift, og de ved hvem der har ventet længst og trænger mest til at få skiftet. Målet med dette er at styrke borgernes velfærd, og øge deres fysiske trivsel ved at undgå de skal sidde i våd ble længere end nødvendigt.

Samarbejde med Århus Kommune

Blesensoren har gennem et stykke tid været på prøveperiode på bofællesskabet Mårslet i Århus Kommune. Gennem prøveperioden kunne der først ses at tiden borgerne sad i våd ble, blev reduceret med 48%. Undervejs, som sensorbleen er blevet en mere vant del af arbejdsrutinerne blev tiden reduceret med 56%.

Videnscenter KL Kombit har været i kontakt med Birgitte Halle fra Århus Kommune, der har fortalt om nogle af resultaterne fra samarbejdet. Her har hun bl.a. fortalt at bofællesskabet har oplevet 19% færre bleskift, og 56% færre unødige tilsyn. Desuden har hun kommenteret at pædagogerne har oplevet en general positiv ændring i adfærd, da beboerne ikke længere bliver urolige og utilpasse af at sidde i våd ble i længere perioder.

Wear&Care er selv meget positive over samarbejdet og er kommet med følgende udtalelse:

”Vi har haft et meget professionelt og tillidsfuldt samarbejde med Århus Kommune. Som leverandør af velfærdsteknologi til en kommunal sektor under økonomisk pres, så har det stor betydning for os, at de har bekræftet vores løfte og dokumenteret meget store gevinster for borgere og personale og ikke mindst frigørelse af en masse tid til mere pleje og omsorg. De tre parametre er nemlig alle helt afgørende, men for mange i branchen svære at kunne påvise så utvetydigt”.

Det har været et positivt og tæt samarbejde, som har fungeret til dels på baggrund af begge parters engagement i projektet. Wear&Care har fulgt med undervejs, og været aktivt involverede i de ansattes oplæring i systemet, for at bedst integrere løsningen i personalets rutine. Århus Kommune er selv positive over projektet, og er ved at planlægge udrulning af løsningen til resten af kommunen,

Du kan læse mere om Wear&Care ble-sensor her

Du kan læse mere om samarbejdet mellem Wear&Care og Århus Kommune her

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.