Den danske virksomhed Cobi Rehab oplever i disse dage succes i det store udland. Ved hjælp af terapeuter med høj faglighed og et dygtigt ingeniørteam er virksomheden lykkes med at øge den 54-årige Matt Jacksons selvstændighed og livskvalitet.
Cobi Rehab gør sig først og fremmest på det danske marked, hvor de leverer terapeutisk vejledning og velovervejede løsninger inden for lejring/positionering og bariatri, men faktisk gør virksomheden sig også gældende ude i den store verden, hvor de leverer produkter til blandt andre Japan, New Zealand og store dele af Europa og Skandinavien.
Et værdigt og grundigt bad
En af dem, der har glæde af Cobi Rehabs produkter i udlandet, er newzealandske Matt Jackson. Matt vejer 265 kilo, hvilket indtil for nyligt har gjort ham dybt afhængig af hjælp fra plejere på det privathospital, hvor han har været indlagt de sidste 12 måneder.
Men nu har Matt fået et nyt hjælpemiddel, der hjælper ham til at bevare sin uafhængighed, ved blandt andet at tage sig af sine egne daglige hygiejnebehov – og det takket være Cobi Rehab. Den 54-årige Matt Jackson fortæller:
- Før oplevede jeg, at personalet havde travlt, så jeg har udarbejdet et system til at gøre det selv. Med min nye badetoiletstol er mit liv blevet meget nemmere, og jeg føler mig mere sikker på den sammenlignet med min gamle badestol, fortæller han og fortsætter:
- Jeg sidder i kørestol, så jeg kan selv trille mig ud til badeværelsesdøren, hænge alle mine håndklæder op og derefter flytte mig selv over på badetoiletstolen. Herefter skubber jeg mig selv over til bruseren ved at holde fast i toilettets gelændere. Med denne løsning kan jeg selv rejse mig op og vaske alle dele af min krop. Det er nemt, og jeg føler mig tryg – jeg kommer ikke til at glide ned fra sædet eller noget i den retning.
Ifølge Matt er stolens brede og velpolstrede sæde behageligt og nemt at rengøre, og armlænene kan svinge udad, så det både er nemmere for ham, når han skal vaskes i siderne af kroppen, og når han skal ind og ud af badetoiletstolen.
- Det er et rigtig godt design. Jeg kan give mig selv en grundig og ordentlig afvaskning en gang om dagen, og jeg har ikke brug for, at nogen kommer ind og hjælper. Jeg ved, at jeg nu kan gå i bad selv, og jeg føler mig ren, fortæller han.
Privathospitalet er for nu Matts hjem, hvor han har sit eget værelse og deler badefaciliteter med andre patienter.
Skaber glæde i Danmark
Hos Cobi Rehab i Danmark skaber historier som Matt Jacksons glæde hos Ergoterapeut Konsulent og Klinisk Underviser, Mette Hornbæk Söderberg.
- Det er selvfølgelig en kæmpe cadeau til os med positive tilbagemeldinger fra New Zealand – ligesom det gælder alle andre positive tilbagemeldinger, vi får. Det er altid dejligt, når vi kan se, at vores arbejde gør en forskel ude i virkeligheden. Som sundhedsuddannet er jeg jo selv ude ved borgerne, hvor jeg analyserer, udreder og tilpasser vores produkter til den enkelte borgers behov. Og derfor er det jo en stor anerkendelse af vores arbejde og et kæmpe klap på skulderen i forhold til, at det vi udvikler, virker i praksis, fortæller hun og fortsætter:
- Når vi udvikler produkter, sker det altid med involvering af borgere, plejere og kunder. Tilbagemeldinger fra borgere og personale bruger vi jo i vores videre udvikling af produkter – så det er super vigtig viden for vores videre arbejde. Det er vores erfaring, at denne involvering af forskellige parter i løbet af processen giver de bedste produkter for borgeren, for plejepersonale og for alle andre implicerede – og det er Matt Jacksons historie et glimrende eksempel på.
Den bariatriske badetoiletstol fra Cobi Rehab, som Matt Jackson bruger til dagligt, er beregnet til forflytning til og fra badeværelset, til badesituationer i brusebad og til toiletbesøg. Badetoiletstolen er beregnet til indendørs brug på eksempelvis hospitaler, plejecentre og institutioner for brugere op til 325 kilo med nedsat fysisk funktionsevne.
Det praktiske og brugervenlige design gør det muligt for folk som Matt at komme ind og ud af badetoiletstolen på egen hånd og sikrer, at forflytninger, positionering og rengøring er så let som muligt.
Læs mere om Cobi Rehabs badetoiletstol, som er specielt udviklet til bariatriske brugere her.
Cobi Rehab er medlem af CareNet
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.