20

.

July

2012

Asiens teknologiske spydspids

Hvilket land har den højeste grad af veluddannede unge i verden - med en første plads i andel af unge med en ungdomsuddannelse og mere end 10 procentpoint flere med længere videregående uddannelser, end vi har i Danmark?

Hvilket land har det næsthøjeste niveau i verden i investeringer i forskning og udvikling?

Svaret er ikke USA. Det er heller ikke Frankrig, Tyskland eller Storbritannien.

Nej, landet, der her er tale om, er Sydkorea.

Sydkoreas status som den ikke så kloge lillebror til teknologigiganten Japan har for længst overskredet sidste salgsdato. I dag er Sydkorea på mange områder mindst lige så (og ofte mere) fremme i skoene som alle andre teknologifremstillende nationer - ikke kun i Asien, men også i resten af verden.

Det er især på velfærdsteknologiområdet, landet er langt fremme. Og det er der mange gode grunde til. Allervigtigst er det, at landet har Asiens absolut laveste fødselsrate. Sammen med den stigende befolkningsalder er det en enorm demografisk udfordring, hvor der i fremtiden vil være alt for få arbejdsdygtige til at tage sig af det stadig stigende antal ældre.

På den baggrund har Sydkoreanske forskere bevidst valgt at mobilisere kræfterne på udviklingen af robotter, der kan støtte og aflaste på især ældreområdet.

I Sydkorea er teknologien en fasttømret del af de fleste menneskers hverdag. Således har landet den næsthøjeste forekomst af internetbredbånd pr. indbygger i verden (Island ligger nummer et). Samtidig er det i Sydkorea helt 'legalt' at diskutere, i hvor høj grad robotter skal overtage gængse opgaver inden for ikke blot ældrepleje men også børnepasning. Sydkoreanerne hilser teknologien velkommen og ser den som en tiltrængt hjælpende (robot)hånd til nogle arbejdsområder, der ellers ville være umulige at få dækket.

Der er altså tale om et land, der ikke blot udvikler ny teknologi, men som heller ikke er bange for at inkorporere og bruge den i hverdagen.

DERFOR tager CareNet til Sydkorea.

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.