Efter at have deltaget på Englands største velfærdsteknologimesse indleder Aquatime nyt samarbejdeplejehjemmet Wren Hall i Nottingham samt med Englands markedsledende udbyder af softwareløsninger til plejesektoren.
Den 15. og 16. september deltog Aquatime med stand på Dementia, Care & Nursing Home Expo, som er Englands største messe indenfor blandt andet velfærdsteknologi. Deltagelsen på messen var med henblik på at finde potentielle samarbejdspartnere til at hjælpe med at introducere og udbrede Aquatime, det intelligente drikkeglas, i England.
Resultatet af deltagelsen blev en stor succes idet man ikke alene blev enige om at indlede samarbejde med Person Centred Software, som med mere end 2,500 plejehjem på kundelisten er Englands markedsledende udbyder af software til ældreplejen, men også lykkedes med at lande den første engelske kunde, plejehjemmet Wren Hall i Nottingham, som får implementeret Aquatime primo november.
Perspektiver i samarbejdet med Person Centred Software
Person Centred Software blev etableret i England i 2013, med det formål, at afhjælpe og forbedre standarderne inden for sundheds- og ældreplejen.
Person Centred Software’s ’Mobile Care Monitorering’ er plejesektorens mest udbredte digitale plejesystem, og mere end 2.500 plejehjem anvender ’Mobile Care Monitoring’, som dermed understøtter over 77.000 plejehjemsbeboere.
Fælles for Aquatime og Person Centred Software er, at begge virksomheder ønsker at øge livskvaliteten hos ældre borgere og gøre hverdagen nemmere og mere overskuelig for pleje- og sundhedspersonalet.
- Vores ’Mobile Care Monitoring’-løsning revolutionerede den måde, plejepersonalet registrerer den ydelse, de udfører. Vi har allerede set, hvordan indførsel af registrering af væskeindtag i vores digitale plejestyringssystem har ført til en mindskning i antallet af faldulykker. Ved at bruge ’Mobile Care Monitoring’ indsamler vores kunder mere data end nogensinde før, men vigtigst af alt bruger de mindre tid på administrative opgaver og udnytter dataene bedre, samtidig med, at de får mere tid til pleje og omsorg, siger Andrew Coles, produktchef hos Person Centred Software, og fortsætter:
- Mobile Care Monitoring fanger de observationer, hvor direkte pleje og omsorg har været leveret, og vi undersøger altid muligheden for at tilføre nye teknologier, der kan supplere de værdifulde data, som vi allerede fanger. Her ser vi Aquatime som en spændende løsning, der understøtter vores mission og vision samt udvider vores løsningstilbud til plejesektoren.
Kim Toft Madsen, direktør og partner hos Aquatime, glæder sig ligeledes over det nye samarbejde:
- Potentialet i et tæt samarbejde med Person Centred Software er fantastisk interessant for Aquatime – ikke alene for vores indtræden på det engelske marked, men også for det australske marked, hvor Person Centred Software også har en betydelig markedsandel. Det er selvfølgelig også interessant, at Person Centred Software netop har etableret et nordisk kontor med placering i Gentofte.
Perspektiver i samarbejdet med Wren Hall
Det nye samarbejde med plejehjemmet Wren Hall i Nottingham skaber også glæde hos Aquatime-direktør, Kim Toft Madsen.
- Vi er naturligvis utrolig stolte og glade for, at det på messen lykkedes os at indgå en aftale med plejehjemmet, Wren Hall, om implementering af Aquatime. Når man indtræder på et nyt marked, er det vigtigt, at man hurtigst muligt får fundet en referencekunde, som kan understøtte markedstiltagende på det nye marked, forklarer han og tilføjer:
- Der er også utroligt positivt og heldigt, at Wren Hall allerede er en referencekunde for Person Centred Software, og at Wren Hall har fokus på at indføre ny teknologi med henblik på at kunne yde en endnu højere kvalitet i plejen.
Wren Hall er et privatejet plejehjem i Nottingham, som har specialiseret sig i at pleje og servicere personer med demens. Wren Hall beskæftiger til dagligt 125 medarbejdere, og blev i 2020 tildelt den højeste rating ’Outstanding’ af den offentlige uafhængige kontrol myndighed, Care Quality Commission i England.
- Hos Wren Hall har vi været på udkig efter et produkt som kan måle væskeindtag og motivere vores beboere til at drikke, udtaler Anita Astle, administrerende direktør for plejehjemmet Wren Hall, og fortsætter:
- Aquatime tyder på at være lige præcis den løsning, som kan hjælpe os i bestræbelserne på at øge livskvaliteten hos vores beboere, som primært består af demente. Det er naturligvis også positivt at vi kan få Aquatime’s drikkedata integreret i vores digitale care management-løsning fra Person Centred Software.
Aquatime er medlem af CareNet
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.