Æstetisk velfærdsdesign skaber stor værdi

Det danske velfærdssamfund står over for at kunne håndtere nogle af de såkaldte wicked problems, vi konfronteres med de kommende år, hvor løsningen af et samfundsproblem er uklar og kompleks. Især har fokus været på de økonomiske udfordringer, som den demografiske udvikling giver, og stigende forventninger fra kommende brugere af velfærdsydelser.

Offentlig-private innovationsprojekter, eller i daglig tale OPI, bliver i højere grad anvendt til at løse udfordringerne gennem udvikling af ny velfærdsteknologi. Teknologiske løsninger er især kendt for at blive udviklet ud fra funktionelle og økonomiske aspekter med det formål at generere besparelser samt tekniske og brugsvenlige forbedringer.

Men der er i højere grad behov for at indtænke æstetiske aspekter i udviklingen af ny velfærdsteknologi, fordi det ikke er nok blot at tage højde for økonomi og funktionalitet, hvis vi vil skabe et velfærdssamfund, der giver mening for os, forsætter hun.

Nyt velfærdsdesign til sundhedssystemet

OPI-projektet Fremtidens Psykiatriseng er et eksempel på udvikling af nyt velfærdsdesign inden for det velfærdsteknologiske område. Her har designere fra Region Syddanmark og Region Hovedstaden samarbejdet med metal-virksomheden Agitek med det formål at udvikle en ny seng til psykiatriske hospitaler.

Fokus har været på traditionelle aspekter såsom at skabe en seng, der er funktionel og rengøringsvenlig. Men der har også været stort fokus på at skabe nye fysiske rammer til gavn for patienter og medarbejdere på hospitalerne. Kravet til sengen har derfor været, at den integrerer funktionalitet med æstetik, så den giver mening for brugerne.

Især patienterne har efterspurgt en seng, der ikke ligner den såkaldte typiske hospitalsseng, som bruges i det danske sundhedssystem.

Men hvad karakteriserer så en typisk hospitalsseng?

Funktionalitet frem for alt

Et nyt arkivstudie foretaget på Syddansk Universitet viser, hvilke fysiske karakteristika der har præget den typiske hospitalsseng gennem mere end et århundrede. Siden slutningen af 1800-tallet, hvor man begyndte at producere metalsenge, har sengenes funktionalitet været i fokus, og det kendetegner stadig de senge, som i dag benyttes i det danske sundhedssystem.

For eksempel blev der i 1950’erne integreret hjul i selve sengen – før havde man brugt sengevogne til at flytte sengene, og i 1960‘erne blev det muligt at hæve og sænke forende og fodende af sengen, så patienterne fik mulighed for at ligge i forskellige stillinger. I 1980’erne blev det muligt at hæve og sænke hele sengen automatisk ved hjælp af motorer, og den udvikling tog endnu mere fart, efter at Linak lancerede deres aktuatorer i starten af 1990’erne, fordi de ikke brugte så mange elektriske volt som de eksisterende, og dermed var de mere sikre at indlemme i sengene.

Gennem produktudviklingen har sengenes design i høj grad været negligeret, og omdrejningspunktet omkring funktionaliteten har været i højsædet. Dette udgangspunkt har fokus på rationalitet på bekostning af æstetik, hvilket har rod i Oplysningstiden, hvor følelser og æstetiske aspekter blev nedtonet.

Et mere holistisk perspektiv på en hospitalsseng er derfor nødvendigt i dag.

Ved at sammentænke kompetencer på tværs af offentlige designere og den private metal-virksomhed tager Fremtidens Psykiatriseng ikke blot højde for funktionalitet, men også æstetik. Dette holistiske perspektiv er i særlig grad centralt, da sengen er et af de vigtigste objekter, som omgiver indlagte patienter.

I stedet for at signalere hospital er sengens design enkelt og indbydende og adskiller sig fra de traditionelle metalsenge, der har præget udviklingen af hospitalssenge i mere end et århundrede.

Resultatet er en seng, der virker afstigmatiserende og som er følelsesmæssigt behagelig at omgås for patienter og ansatte.

Fokus på de fysiske omgivelser

Udviklingen af den nye seng sætter spot på de visuelle, fysiske omgivelser, hvilket kan skabe samfundsmæssig værdi for sundhedssystemet.

Betydningen af de fysiske omgivelser for indlagte patienter har været velkendt så langt tilbage som 400 f.Kr., hvor Hippokrates satte fokus på det og senere i historien med Florence Nightingale. Nyere forskning har for eksempel vist, at kunstværker, der illustrerer natur- og figurative scenerier, har en positiv effekt på patienters velbefindende i form af reduceret stress og smerte. Også andre fysiske aspekter har vist sig at have en betydelig indflydelse på patienter, herunder udsigten gennem vinduet, graden af lys og indretningen af hospitalsstuen.

Et klassisk eksempel fra forskningen er, at patienter med udsigt til naturlige omgivelser såsom træer er indlagt i kortere tid og har færre sygdomsmæssige komplikationer sammenlignet med samme typer patienter med udsigt til en murstensvæg.

Dette er blandt andet blevet undersøgt af Roger Ulrich, der er professor ved Chalmers University of Technology og har haft stor indflydelse på konstruktionen af hospitalsbyggerier i blandt andet England. I den forbindelse anderkendes det, at de fysiske omgivelser har indflydelse på menneskers psyke og adfærd, ligeledes som mennesker har indflydelse på hinanden.

Læs resten af Helle Aarøe Nissens artikel her