Der går ofte alt for lang tid, fra en patient kommer hjem, til kommunen tager over. Sådan siger Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup
- Tænk på, at når man kommer fra et hospital, er man færdigbehandlet. Men man er ikke rask, siger Bjarne Hastrup.
Regeringen taler selv om en sammenhængsreform. Ministeren for offentlig innovation, Sophie Løhde (V), beskriver det sådan, at der ikke må være en hånd, der giver slip, før en anden har taget over.
Ældre Sagen er enige med Sophie Løhde i at der er brug for mere sammenhæng. Der må ikke gå en uge fra en patient udskrives fra hospitalet, til den kommunale pleje og genoptræning går i gang, fortæller Bjarne Hastrup.
- Så er det meget svært at komme tilbage til en normal tilværelse igen. Derfor ser vi en drøm foran os, at ledelserne i hospitaler og kommuner er slået sammen, siger Ældre Sagens direktør.
Selv om det kan lyde som en ændring af de større, så er der eksempler på, at det fungerer, understreger Bjarne Hastrup.
- I Silkeborg arbejder ledelsen af hjemmeplejen meget tæt sammen med ledelserne af de medicinske afdelinger. Det kan vi lære noget af, siger Bjarne Hastrup
Kilde: Magasinet Pleje
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.