VITO foreslår konkrete løsninger; en rollator, en sammenklappelig stok med sæde eller en robotarm og en spildesikret kop. VITO skyder sig ind mellem brugeren og Hjælpemiddelbasen (HMI-basen). Det er en service, der har manglet indtil nu, mener Jette Skive, rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune:
- Der er et enormt udbud af hjælpemidler og teknologier, og mange mennesker ved ikke, hvad der findes eller orker ikke at sætte sig ind i det. Vi ved også, at det kan være svært at erkende behovet for et hjælpemiddel eller en velfærdsteknologi, og der kan VITO inspirere. I stedet for at gå fra dårligt gående direkte til kørestol, kan ældre få glæde af nogle hjælpemidler, der er med til at holde dem gående og selvstændige i længere tid. I Aarhus Kommune ønsker vi, at folk tager hjælpemidler til sig for at kompensere for fysiske begrænsninger, men i høj grad også for at forebygge dem, siger Jette Skive.
VITO leverer indkøbsliste
Når VITO har koblet brugerens fysiske tilstand med hjælpemidler og teknologier, får man en liste over produkter. Listen har billeder og oplyser forhandler, og stort set alt kan købes online. Man kan også bruge listen, når man søger om at blive visiteret til hjælpemidlerne hos kommunen. Når de danske kommuner bliver koblet på VITO, er perspektiverne i platformen endnu større, siger Ivan Kjær Lauridsen, velfærdsteknologichef i Aarhus Kommune:
- Fra årsskiftet bliver det muligt at klare en visitation til hjælpemidler og velfærdsteknologier online. For eksempel kan en person, der bliver svimmel ved bad, få forslag af VITO om at anskaffe et håndtag med sugekop til montering i brusekabinen. Vedkommende udfylder herefter en ansøgning, underskriver på tro og love med NemID og sender ansøgningen afsted til sin kommune. Ventetiden reduceres til gavn for ansøgeren, og metoden sparer tid og penge for kommunen. Der er allerede flere kommuner, der er interesserede, og ydelsen er selvfølgelig fortsat gratis for den enkelte borger, siger Ivan Kjær Lauridsen.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?
Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.
Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.
Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.