8

.

December

2016

Aabenraa Kommune går digitalt med Life-Manager

To bo-enheder på plejehjemmet Rise Parken i Rødekro har allerede glæde af det fuldt implementerede Life-Manager, der skaber tættere kontakt mellem plejehjemsbeboere og deres pårørende via. tablet eller iPad. Den tættere kontakt understøtter familiens involvering i beboerens hverdag, og det er de positive erfaringer med Life-Manager-implementeringen på Rise Parken i Rødekro på og plejehjemmet Grønnegården i Aabenraa, der ligger til grund for, at Life-Manager nu skal installeres på alle plejehjem i Aabenraa Kommune.

Ved hjælp af Life-Manager kan beboer og dennes pårørende sende beskeder til hinanden, videochatte, udveksle billeder, samt bestille/afbestille og betale for mad, hvis der eksempelvis skulle komme gæster. Ved hjælp af Life-Manager har de pårørende også adgang til beboeren og plejehjemmets kalender, og beboeren kan sende sine pårørende invitationer til at deltage i arrangementer og aftaler.

- Med Life-Manager får beboerne og deres pårørende ikke alene lettere ved at holde konktakten, Life-Manager skaber også glæde for beboerne og giver den mulighed for at leve et godt liv. Samtidigt er det med til at styrke relationen mellem beboere og medarbejdere – blandt andet fordi der opstår nye samtaleemner, siger Helle Hansen, områdeleder for plejehjemmene i Aabenraa Kommune.

Life-Manager er resultatet af et samarbejde mellem Aabenraa Kommune og IT-firmaet LifePartners fra Padborg, der sammen ahr udviklet Life-Manager. Derfor er den digitale løsning også tilpasset nøjagtig de ønsker og behov, som plejehjemsbeboere har i deres hverdag.

- At Aabenraa Kommune vælger at udrulle Life-Manager på alle plejehjem er endnu et eksempel på det gode samarbejde fra udvikling til implementering, som vi har haft. Det er sammen lykkes os sammen at udvikle en løsning, som giver livskvalitet for den enkelte borger og som forbedrer kommunikationen mellem beboer, familie og medarbejder, siger Lars Jessen, Managing Director ved Life-Partners til Magasinet Pleje.

Implementeringen af Life-Manager startede i september 2016 og afsluttes i maj 2017, hvor alle Aabenraas Kommunes plejehjem vil have Life-Manager implementeret som en del af beboernes hverdag. Implementeringen består bl.a. i undervisning af medarbejdere, informationsmøder og workshops for beboere samt pårørende, så alle parter bliver involveret og trygge ved den nye løsning.

Læs den oprindelige artikel her

Kilde: Magasinet Pleje, journalist Lotte Brochmann

Foto: Aabenraa Kommune

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.