21

.

September

2021

30 nye demensvenlige plejeboliger i Odder

I 2019 blev det første spadestik taget i forbindelse med udvidelsen af Stenslund Plejecenter i Odder. Nu er 30 nye demensvenlige plejeboliger, tegnet af Pluskontoret Arkitekter, tilføjet til det eksisterende plejecenter. En ny afdeling, hvor beboerne får mulighed for at flytte ind i lejligheder, der er designet og indrettet specifikt til mennesker med demens.

Særlige tiltag

Ifølge Ropox, som blandt andet har leveret køkken- og badeværelseshjælpemidler til boligerne, kræver dét at indrette demensvenlige boliger en række særlige tiltag.

Der skal blandt andet være særligt fokus på at skabe hjemlighed, sansestimuli og både bygningen som helhed og den enkelte bolig skal være let at orientere sig i. På samme tid skal boligen også fungere som arbejdsplads for personalet og sikre et sundt og godt arbejdsmiljø.

Derfor er plejecenteret indrettet med stor fokus på hjemlighed og demensvenlighed. Både inde og ude er der taget særlige hensyn til demensramte beboere. Bygningerne er lette at orientere sig i, gangarealerne er korte og der er flere stuer at opholde sig i. Derudover er stierne i de tilhørende udeområder anlagt som ’loops’, så der ingen blinde ender er.

De færdige fællesarealer og lejligheder er både lyse og indbydende, og de indeholder en række demens- og ældrevenlige funktioner. For eksempel er køkkenerne installeret med et højdejusterbart ROPOX 4Single bordstel, så køkkenbordet kan indstilles til de beboere, som ønsker at deltage i de daglige køkkenrutiner.

ROPOX har derudover rådgivet omkring indretningen af baderummene og stået for at levere komplette, højderegulerbare baderumskoncepter, der kan minimere arbejdsbyrden for hjælperen, da løft og vrid nu undgås.

Der indgår blandt andet ROPOX toiletløfter, som hjælper brugeren fra siddende til stående position og omvendt. Der er monteret toiletstøtter, der fungerer som stabile støttepunkter, og giver beboeren tryghed og gør dem mere selvhjulpne med øget selvværd.

Vasken er en højdejusterbar SupportLine vask, der kan tilpasses i højden, så den passer præcis til den enkelte beboer. De integrerede greb i vasken giver beboeren tryghed ved vasken, når de daglige rutiner skal foretages. I badeområdet er der også monteret ergonomiske greb på de steder, hvor beboeren kan få behov for ekstra støtte.

Sansestimuli i fokus

Derudover er der fokus på at stimulere alle sanser både ind og ude; Maden bliver altid lavet fra bunden, så duften fra madlavningen sætter den hjemlige stemning, de anvendte materialer i bygningen er varme og stoflige og i de tilhørende udeområder er der duftende buske og flere forskellige belægninger. Det har været et overordnet mål i arkitekturen at skabe hjemlige omgivelser i plejecenteret og herved minimere det institutionelle udtryk.

De 30 nye boliger er placeret i 2 grupper af 15 boliger i hver. Projektet er udlagt i en u-form orienteret mod syd for at give maksimal dagslys adgang til boliger og fællesarealer.

Omkring bygningerne er der anlagt en park med små stier og steder, varierede belægninger og beplantninger.

Som helhed er Stenslund Plejecenter et godt eksempel på moderne, demensvenlige plejeboliger, hvor beboerne får hjælpemidler til at blive selvhjulpne, og hvor personalet får sunde og gode arbejdsforhold da løft og vrid i ryggen er minimeret.

ROPOX er medlem af CareNet

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.