22-årig har udviklet sin egen talesyntese: Jeg kunne godt ønske mig, at udviklingen gik hurtigere

22-årige Jonas Dreiøe har cerebral parese, hvilket betyder, at han ikke kan tale. Derfor er talesyntese helt afgørende for, at han kan kommunikere og indgå i sociale sammenhænge. Nu efterspørger han yderligere udvikling på området.

Jonas Dreiøes højre hånd glider hurtigt og målrettet hen over telefonens skærm. Kort efter lyder det fra telefonens højttaler:  

“Jeg har selv udviklet dette taleprogram, da jeg ikke synes, at de programmer, kommunen tilbød mig, var tilstrækkelige. Programmet er stadig under meget tidlig udvikling, men den har et bedre ordforråd og er meget mindre robotisk.”

Jonas har cerebral parese, hvilket i hans tilfælde betyder, at han ikke kan tale. Derfor skal der andre midler i brug, når han skal kommunikere med omverdenen.  

Det er min stemme!

Til dette benytter han håndalfabet og syntetisk tale.

Og netop den syntetiske tale har været en udfordring for Jonas Dreiøe. Mange af de løsninger, der findes, lyder enten for robotagtigt eller også passer stemmen ikke til ham. Måden hvorpå den syntetiske tale lyder, betyder meget for Jonas.

- Det betyder alt for mig at kunne kommunikere på en værdig måde. Når telefonen taler på mine vegne, bliver det til min stemme. Derfor er det også vigtigt for mig, at den har et ordentligt ordforråd, og at stemmen passer til mig, lyder det med en ret naturtro stemme fra telefonen.

Jonas forklarer, at da han var barn og stadig brugte de almindeligt tilgængelige talesynteser, talte den med voksenstemme.

Selv beskriver han det som ’fucked up’, og han savner, at nye teknologiske landvindinger i højere grad bruges i hjælpemidler til mennesker med handicap.

Håber på hurtigere udvikling

Jonas Dreiøe er en aktiv mand på 22 år. Han udviklede sin egen talesyntese, mens han gik på HTX.  

Han er netop begyndt at læse softwareteknologi på Århus Universitet. Samtidig sidder han i bestyrelsen i CP Ung, mens han i fritiden dyrker powerchair football og klatring. Og det betyder meget for Jonas Dreiøe, at han kan deltage aktivt trods sine udfordringer.

- Paraklatring er virkelig fedt, men også hårdt. Der findes løsninger, så mennesker med alle typer af handicap kan deltage, fortæller han.

Jonas klatrer selv med et selesystem, der er indstillet, så han løfter 2 kilo, hver gang han trækker 1 kilo. Dermed kan han klatre, selvom han på jorden ikke kan gå og kun kan stå, hvis han støtter sig til noget.

Selvom Jonas med hjælp fra forskellige hjælpemidler lever et aktivt og socialt liv, synes han, at udviklingen af nye og bedre digitale løsninger burde gå hurtigere. Han savner blandt andet, at talesyntesen kan samarbejde med telefonens kamera om at omsætte håndalfabet til tale – og at talesyntesen kan tale, mens han taster.

- Det er svært at indgå i en samtale, når man skal taste færdig for at sige noget. Så ender jeg nogle gange med at sidde og lytte i stedet for at deltage.

Selvom Jonas Dreiøe savner hurtigere udvikling af digitale løsninger til mennesker med handicap, er det formentligt kun er et spørgsmål om tid, før han med hjælp fra nye teknologier som eksempelvis kunstig intelligens vil kunne indgå i en samtale på nærmest lige vilkår.