18

.

February

2016

120 medarbejdere i Københavns Kommune er uddannet i brugen af VTV-modellen

- Det er en stor værdi for en kommune, at der er en systematiks metode til vurdering af velfærdsteknologi. Det understøtter beslutningen om investering og implementering. Ingen kommune har råd til at implementere teknologi, som ikke virker og som ikke matcher kommunes borgere, udtaler Randi Villebro Jørgensen, Senior Projektleder i Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi. I København gør de tre rigtige ting, når de vurderer teknologi:

1: De involverer medarbejderne helt ude hos borgerne – de medarbejdere, som arbejder med teknologien i hverdagen.

2: de bruger få ressourcer på en prætest og vurdering, og inddrager kun flere medarbejdere og borgere, hvis teknologien er værd at bruge mere tid på.

3: de kompetenceudvikler i et systematisk redskab. Netop kompetenceudvikling er altafgørende, hvis implementering af teknologi skal lykkes. Teknologi virker ikke af sig selv. Der skal god ledelse til, dygtige medarbejdere og borgere som hilser understøttende teknologi velkommen, slutter Randi Villebro Jørgensen.

I 2014 bliver Teknologisk Institut kontaktet af Københavns Kommune, som efterspørger et redskab til medarbejderne, således at de aktivt kan bidrage til vurderingen af en velfærdsteknologi. I center for Velfærds- og Interaktionsteknologi anvender vi modellen; Velfærdsteknologiskvurdering (VTV) og et halvt år senere er indsamlingsredskabet til frontmedarbejderne udviklet i samarbejde med Københavns Kommune. Kurserne for medarbejderne bliver introduceret i starten af 2015 og 8 kursusgange og 120 medarbejdere senere, er kendskabet til brugen af modellen bredt ud i stor stil, men endnu vigtigere er, at der allerede er flere udarbejdede rapporter på forskellige testede velfærdsteknologier. Testene indikerer helt lavpraktisk om teknologien virker eller ikke virker, om den opfylder borgerens behov og forbedrer livskvaliteten, om medarbejdernes arbejdsmiljø forbedres, og hvilke udgifter, der er forbundet med investering og implementering af en given teknologi.

Specielkonsulent, Anne Hasselbalch, Københavns Kommune, vurderer værdien af medarbejdernes kompetenceudvikling i brugen af VTV-modellen;

- Det giver os et fællessprog, og en fælles forståelse af, at der skal ses på flere forskellige faktorer, når en teknologi skal vurderes. Det giver dels en systematisk og nem tilgængelig vurderingsproces, og det giver mulighed for, at medarbejdere på tværs af forvaltningen kan samarbejde omkring dataindsamling og vurdering.

For mere information kontakt Randi Villebro Jørgensen, Senior projektleder, på mail: rvj@teknologisk.dk

VTV-rapporter fra Københavns Kommune kan findes på følgende hjemmeside;

www.livinglabstrandvejen.kk.dk

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.