10

.

September

2015

# 10 - Toiletudfordringen

Velfærdsfabrikken er, som vi fortalte om i sidste uge, et innovationsprojekt, der har til formål at engagere virksomheder og unge med handicap i udviklingen af ny produkter og services, som kan lette dagligdagen for mennesker med handicap.

På baggrund af det nye inspirationskatalog, der indeholder20 udfordringerfra unge med handicap, skal 8 forskellige teams nu i gang med at udvikle idéer og prototyper til nye løsninger.

World Health Organization (WHO) har konkluderet, at 15 % af verdens befolkning lever med et handicap. I samarbejde med Velfærdsfabrikken giver vi her et indblik i arbejdet med både at belyse de mange udfordringer, som mennesker med handicap møder i hverdagen, og behovet for at afhjælpe dem med ny teknologi. Mød Velfærdsfabrikkens udfordring #10.

Måske er det dig, som skal være med til at udvikle løsningen?

Mød Antoniett og her om hendes udfordring her:


#10 - Toiletudfordringen

- Jeg har altid ønsket mig en pik i julegave, for den kan man bare stikke ned i en kolbe og få det hurtigt overstået. Som pige har du ikke noget at stikke ud – der skal du over på et toilet.

– Antoniett

Kvinder der bruger kørestol, og mennesker med dårlig balance, kan have svært ved at komme på toilettet – ikke mindst når de er uden for hjemmet på steder, hvor der ikke er tilgængelige toiletter. Kvinder har en særlig udfordring, fordi de ikke så let som mænd, kan anvende f.eks. kateter, når de skal tisse – eller det kan føles grænseoverskridende at gøre det. Følgerne af udfordringen kan være, at de drikker for lidt væske og udvikler “selskabsblære” med risiko for blærebetændelse og inkontinens. Derudover bliver den enkelte udfordret socialt, idet usikkerhed og besvær omkring toiletbesøg, kan være en barriere for at deltage i aktiviteter med andre.

- At skabe produkter og løsninger, der både kan mestres og bruges er designerens fornemste opgave. Det kræver naturligvis, at brugerne er tæt på designprocessen, og at producenten gør sig umage med at inddrage og forstå brugerens liv, situation, behov og evt. handicap til udarbejdelse af en løsning, som giver frihed, glæde og mulighed for selv at bestemme over eget liv. Lykkes det, er det naturligvis en stor fordel for både bruger og producent – men det er samtidig en fordel for samfundet.

– Iben Højer Hansen
Programleder i Dansk Design Center

Medlem af Velfærdsfabrikkens Advisory Board

Publikationen kan rekvireres ved henvendelse til Velfærdsfabrikken:

Rasmus Hyttel Friberg
20 18 61 59
rasmus@sumh.dk

Sammenslutningen af Unge Med Handicap
Handicaporganisationernes Hus

Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup
sumh@sumh.dk

www.sumh.dk

Deltag i arrangementet
Tilmeld dig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du opdateres på, hvad der rør sig inden for sundheds- og velfærdsteknologien uge efter uge?  

Hos CareNet leverer vi hellere end gerne dugfriske nyheder fra branchen samt et overblik over nye og spændende arrangementer direkte i din og dine kollegaers indbakke.  

Hver torsdag klokken 14:00 udkommer CareNets fagligt stærke nyhedsbrev. Her sætter vi udvikling, anvendelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg på dagsordenen.

Skriv dig op og hold dig opdateret herunder.