Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK

Ny hjemmeside og nyt logo

20. juli 2012

Netværket CareNet har været gennem store forandringer den seneste tid. Og nu er der kommet endnu to nye og meget væsentlige tiltag til i det danske netværk for udvikling og implementering af robot- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg. 

En redesignet hjemmeside samt et helt nyt logo er det, medlemsstaben i dag kan vågne op til.    

Hjemmesiden www.carenet.nu er blevet redesignet og lagt helt om, så den fremstår i et helt nyt look og med et gennemredigeret indhold. Samtidig er et nyt logo til netværket blevet indført.

"Jeg mener, at vi med hjemmesiden, nyhedsbrevet og logoet har skabt starten på et helt nyt CareNet. Et CareNet, hvor medlemmerne blandt andet via 'Nyt fra CareNet' selv kan være med til aktivt at bidrage til netværkets aktiviteter," siger projektleder Troels Vilms Pedersen, der på mandag den 17. november drager til Japan med en del af CareNets medlemmer.

Her skal gruppen blandt andet besøge de vigtigste virksomheder og organisationer inden for robot- og velfærdsområdet.