Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
CareNet Gæsteklumme: Hvorfor planlægger vi ikke teknologifremtiden på sundhedsområdet mere risikofyldt?

CareNet Gæsteklumme: Hvorfor planlægger vi ikke teknologifremtiden på sundhedsområdet mere risikofyldt?

09. november 2022

Af Peder Jest, Speciallæge, Ejer Jest-consulting

At have fantasi er strålende. Det kendetegner kunstnere af alle former og skaber både produkter, der omhandler en forgangen eller måske aldrig eksisterende verden, og ideer om en fantastisk eller truende fremtid. Men konkret forudsigelse af den teknologiske fremtid, både på kort og længere sigt, er vanskelig. Historien fortæller os, hvor svært det er, og ikke mange besidder evnen til at gøre det nogenlunde, på trods af at vi er mange, der forsøger.

Litteraturen og nettet er fyldt med publikationer om både forudsigelser, der faktisk skete, og diverse fantastiske men mislykkede forsøg.

Vi har såmænd ovenikøbet organisationer og mennesker, der kalder sig fremtidsforskere. Selvfølgelig findes der også sandsynligheder, fakta og regnemuligheder, som giver os ideer om fremtiden. Morten Münster har skrevet en fremragende klumme om dette og skriver:

"Du skal tænke i sandsynligheder. Det kræver, at du kan holde fast i, at verden kan udspille sig på mange måder, og at du kan holde modstridende scenarier i hovedet på samme tid. Når du får nye informationer, skal du opdatere dine forudsigelser. Det kræver, at du tør ændre din mening ofte, og at du ikke er for knyttet til dine holdninger. Du skal gå udefra og ind. Det kræver, at du bruger objektive data før subjektiv intuition. Det kræver, at du indser, at din individuelle viden om forudsigelsen er tæt på at være ligegyldig. Det er de tre komponenter, der gennemsyrer en god forudsigelse.”

Ledelsen tør ikke vove pelsen

Det er her, det glipper for mange, ikke mindst ledelser, der jo i realiteten skal tage beslutninger om vores fremtid. Det er hvad enten det er i en privat virksomhed eller i en offentlig organisation.

Ledelser tænker oftest i dagligdagen i lineære beslutninger og forudsigelser og kombinerer det ikke med eksponentiel tankegang. Fremtiden overlader de til forskere og innovationsafdelinger, for driften her og nu er det vigtigste.

De har ret i det sidste, selvfølgelig skal dagligdagen køre. Men man har indtrykket af, at mange ledere mener, man bedst imødegår fremtiden og dens muligheder med løbende forbedringer af ens indsats og produkt. Forbedringspotentialer er selvfølgelig godt i sig selv, men det er indefra og ud og kan meget let give en den opfattelse, at så bliver det hele nok bedre.

Her finder vi årsagen til, at påviste positive innovationsgevinster baseret på teknologiske løsninger er alt for længe undervejs. Man vover ikke at fokusere tilstrækkeligt hurtigt på de næste skridt og handlinger, og dermed kommer udbud og indkøb for sent.

Der er mange gode, og rigtige, undskyldninger for dette i sundhedssektoren, kvalitet, sikkerhed, GDPR. Men selv om disse faktorer er tæt på opfyldelse, går det meget langsomt med at omsætte innovative gevinster hurtigere til gavn for patienter, borgere og personale.

Der er en indbygget modstand i ledelsessystemerne mod at ændre mening og holdning. Også at sammensætte de objektive data med udefra kommende data om borgernes og patienternes, måske også personalets ønsker og meninger. Områder man ikke rigtig ser som videnskabelige fakta.

Derfor bliver risikoledelse, i hvert fald i vores offentlige sundhedsinstitutioner, med Morten Münsters bemærkninger in mente, til næsten intet.

Mange forsøger, men…

Der er talrige forsøg på at stimulere til mere og hurtigere aktivitet på det teknologiske innovationsområde, især inden for sundhedsindustrien. Det er baseret på et utal af innovationsprojekter, både med gode og mindre gode resultater, og heldigvis en større og tydeligere sammenhæng mellem innovation og forskning. Ligeledes hviler det på ønsker fra borgere, patienter, personale og politikere.

Danish Life Science Cluster er et godt eksempel på, at man i fællesskab og med politisk opbakning faktisk forsøger at stimulere området. For ikke kun at skyde efter ledelserne bør Danske Regioners ønske om etablering af en teknologifond fremhæves positivt.

De centrale myndigheder vil sige, at de gør utallige indsatser på området med digitalisering og borgerhenvendte apps. Meget af det er også lykkedes, og godt for det. Det lidt kontroversielle er, at de samme myndigheder her indfører teknologier og metoder, som vi faktisk ikke ved, om ændrer noget afgørende for borgerne. Både hvad angår hårde data som overlevelse og mortalitet og de mere bløde data som livssituationer og etiske dimensioner.

Det er ellers de 'end points', man krævede at skulle leve op til i borgernes egen brug af devices og i en række telemedicinske undersøgelses- og behandlingsmetoder.

Hvordan får vi bedre og hurtigere udbytte af teknologier? - De 4 faktorer

Hvis vi skal have et bedre og hurtigere udbytte af den eksponentielt udviklede teknologi i sundhedsvæsenet, skal der være en ny og anderledes sammenhæng mellem den offentlige håndtering af tilladelser, budgetter og planlægning samt indførelse af nye teknologiske landvindinger, hvad enten det er på undersøgelses-, diagnosticerings-, behandlings-, kommunikations- eller logistikområdet.

Vedrørende det sidste har vi et aktuelt eksempel, Sundhedsdroneprojektet. Metoden har vist sig funktionsduelig og kan snildt ekstrapoleres til flere områder i sundhedsvæsenet, sådan set også uden for dette. I ledelsessystemerne er det et spændende projekt, vel overstået, man sætter ikke strøm til en driftssituation. Det er her, den innovative ledelse skal træde i karakter, den har muligheden for på samfundets vegne at arbejde ind i fremtiden og et ansvar for også at handle.

Det er nok blot endnu et eksempel på oplevelser, vi tidligere har set, både inden for robotteknologi og det telemedicinske område. Det er jo lidt ærgerligt, når man ser på de fantastiske investeringer, ønsker og arbejdsindsatser, også fra ledelserne, der har været indtil nu på området.

Anvendelse af teknologier – eksempler på anvendelse af fremtidens Tech-løsninger

Man kunne ønske sig, at ledere inden for disse områder læste bogen AI 2041 af forfatterne Kai-Fu Lee og Chen Qiufan. Bundet op på nogle til lejligheden opfundne nærmest skønlitterære noveller, indeholdende fremtidsvisioner om mennesker og anvendelse af fremtidsteknologier, analyserer forfatterne den udvikling, vi vil se i disse teknologier.

Det er teknologier, som tager udgangspunkt i den viden, vi allerede har og arbejder med. Den omhandler meget andet end sundhedsteknologier og piller også ved både etik- og compassion-delen.

Nogle eksempler er baseret på udviklingen og anvendelsen i dag. For eksempel at hovedparten af alle kirurgiske indgreb om 20 år vil finde sted med 'robotic participation'. At brugen af nanorobotter vil overtage, eller skal man sige understøtte, lægernes opgaver, reparere ødelagte celler, remplacere DNA-molekyler og fjerne sygdomme med mere.

Med udgangspunkt i Covid-19-sars pandemien bygger den videre på den udvikling af vacciner, vi allerede nu ser, fokus på medicineringsområdet og peger på et spændende begreb for mennesket, 'precision longevity', betydeligt mere sandsynligt end muligheden for at holde sig evigt ung.

Bogen viser, med Morten Münsters ord og råd, set udefra og ind og baseret på faktuel viden og sandsynligheder, den fremtidige anvendelse af robotter, kørende, gående, arbejdsrobotter. Faktisk helt på linje med den aktivitet, udvikling og tankegang vi ser i Odense Robotics, på Dansk Teknologisk Institut og det Tekniske fakultet på Syddansk Universitet.

Bogen indeholder selvfølgelig mange andre ting om AI, quantum computers og desværre også om avanceret fremtidig våbenteknologi.

Kan vi forudse den teknologiske fremtid?

Med nogen sandsynlighed kan vi forudse den teknologiske fremtid, selv om det er svært.

Problemet er formentlig den eksponentielle udvikling, der medfører, at man hele tiden skal tage løbende nye ændringer og beslutninger.

Derfor skal alle, der arbejder med områder, der baserer sig meget på teknologi og digitalisering, være vidende om innovationsområdet og løbende holde sig opdateret på fremtidsmulighederne. De skal også justere de ledelsesmæssige og bureaukratiske metoder og vilkår omkring dette - ikke for mulighedernes skyld, men af hensyn til både borgere, patienter og ansatte.

Har man ikke fået andet ud af denne artikel end at læse den anbefalede bog, er man under alle omstændigheder kommet langt i synet på og arbejdet med vores teknologiske fremtid.

Tak til denne uges gæsteskribent, Peder Jest, Speciallæge, Ejer Jest-consulting, for dit aktive bidrag til CareNets Gæsteklumme.