Robotter som fremtidens hjemmehjælpere?

Af Birgitte Østergård Sørensen - Udtryk for skribentens egen holdning. (NOTITS: Denne artikel har tidligere været bragt i Ingeniøren. Du kan finde originalen her)

Robotter kan bidrage til at gøre ældre borgere i eget hjem mere selvhjulpne, blandt andet ved at hjælpe med rengøring og på sigt stadigt flere opgaver omkring personlig pleje. Og her bevæger vi os over mod tankegangen omkring robotter som personlige assistenter. Her er vi dog ikke helt endnu.

Efterhånden er det ikke længere nødvendigt at bruge mange ord på at beskrive den udfordring, vi står over for ift. manglende hænder i plejesektoren. 

Demografien varsler en fremtid med stadigt flere ældre og stadigt færre yngre til at tage sig af dem. Og optaget på uddannelserne inden for plejesektoren falder år for år. 

I en spørgeskemaundersøgelse udført af Teknologisk Institut og Danish.Care i 2021 svarede over 90 procent af landets kommuner, at de har store udfordringer med at rekruttere personale til plejesektoren. 

Og mere end 70 procent af dem svarede, at de ser teknologiske løsninger som en del af svaret på denne udfordring.

Teknologier til velfærds- og plejeområdet spænder over en lang række løsninger. Flere er allerede i brug, og der kommer hele tiden nye til. Så vi skal i gang med at bruge flere af de løsninger, der findes, og så løbende evaluere de teknologiske muligheder, som udvikles. 

Jeg vil her præsentere og diskutere muligheden for at anvende robotter som en del af fremtidens hjemmepleje.

Robotter i hjemmeplejen i dag

Selvom robotter i hjemmeplejen hurtigt fremkalder science fiction-forestillinger om humanoide robotter, der agerer personlige assistenter, kan man allerede i dag møde robotter på landets plejecentre og i private hjem som en del af pleje- og servicetilbuddet. 

Robotstøvsugere, der overtager en del af rengøringsopgaven, er efterhånden hvermandseje og er en fast del af tilbuddet hos mange kommuner. 

Ligeledes har robotter, der administrerer udlevering af medicin, gjort deres indtog. Sociale robotter, der kan holde en borger med selskab, som eksempelvis robotsælen PARO, bruges mange steder, og særligt til demente borgere. 

Under covid-pandemien fik telekommunikation sit store gennembrud, og der findes en række telepresencerobotter på markedet til dette formål. Ofte er der tale om en skærm på hjul, men der begynder at dukke produkter op, der også giver mulighed for måling og overvågning af sundhedsdata, så som kropstemperatur, puls og vejrtrækning. 

Kan robotter overtage plejeopgaver?

Men hvor langt kan vi gå – og hvor langt er det muligt at gå, og hvor langt vil vi gå? Der rejser sig tungtvejende etiske spørgsmål, når man begynder at indblande teknologi i de opgaver, som er så tæt knyttet til omsorg og menneskelig kontakt, som plejeopgaver er. 

Og selvom der er en kritisk mangel på hænder i plejesektoren, bør prioriteringen i første omgang være at lade robotter overtage de opgaver, hvor det ikke har betydning, om det er et menneske, der udfører opgaven, for derved at frigive tid til omsorgsopgaverne. Blandt andet ved at lade en robot støvsuge eller udlevere medicin. 

Dertil kan et fokus i prioriteringen være, hvordan robotter kan aflaste personalet ift. fysisk krævende opgaver, som tunge løft, når borgere skal vendes i sengen, løftes op fra gulvet, hjælpes på toilet osv. 

Særligt ved opgaver, hvor en robot kan assistere en plejer, så der eksempelvis kun behøves én og ikke to plejere til at vende en borger i sengen, er der mange muligheder, som sparer personaleressourcer, uden at der gives køb på den menneskelige kontakt. 

Herved kombinerer man nemlig robottens styrke med den menneskelige evne til at håndtere den enkelte borger med fintfølende bevægelser. 

Robotter kan bidrage til at gøre ældre borgere i eget hjem mere selvhjulpne, blandt andet ved at hjælpe med rengøring og på sigt stadigt flere opgaver omkring personlig pleje, fx at tage tøj på, gå i bad.

Og her bevæger vi os over mod tankegangen omkring robotter som personlige assistenter. Robotterne kan agere ledsager ved fysisk svækkelse (fx gang, rejse sig, spise, bade, påklædning), til at udføre praktiske opgaver i hjemmet (rengøring, vasketøj), overvåge sundhedstilstand, motivere til fysisk aktivitet osv.

Her er vi ikke endnu, men der er mange visioner og forskningsprojekter i gang omkring, hvordan robotter kan agere personlige hjælpere for ældre eller syge borgere i eget hjem. 

En af de tekniske udfordringer er, at hvis en robot skal kunne løfte en patient eller støtte en gangbesværet borger, kræver det en væsentlig styrke i robotten – hvilket samtidig indebærer en risiko for at skade borgeren. Der er derfor brug for udvikling af teknologien, så man kan kombinere robottens styrke med skånsom berøring, som tilpasser sig den enkelte borger. 

Dertil er en udfordring, at en personlig robotassistent skal navigere og arbejde i uforudsigelige omgivelser og ikke mindst i meget tæt kontakt med en ofte skrøbelig borger. Præcision og fintfølende taktil perception er derfor centrale udviklingspunkter. 

Her er AI (artificial intelligence) en væsentlig faktor, idet kunstig intelligens løbende øger mulighederne for, at robotter kan navigere i omskiftelige miljøer, detektere og genkende mennesker og legemsdele samt tolke ansigtsudtryk og adfærd – og ikke mindst tilpasse sig omgivelser og mennesker baseret på dette input. 

Robotten som avatar – teleoperation 

Fuldt autonome robotter i ældreplejen er endnu at betragte som science fiction. Opgaverne, omgivelserne og de personer, der skal hjælpes, er for forskelligartede til, at det er muligt at sætte en robot til opgaven.

Men hvis vi skeler til den udbredelse af telekommunikation, der slog igennem under corona-pandemien, kan det inspirere til, hvordan robotter som personlige assistenter kan bidrage i hjemmeplejen inden for en mere overskuelig tidshorisont. 

Flere forskningsprojekter er i gang, hvor man gennem anvendelse af VR og haptiske interfaces udforsker, hvordan personlige robotassistenter i en borgers hjem kan fjernstyres af eksempelvis en plejer på et plejecenter eller for den sags skyld en borgers pårørende. 

Det norske robotfirma Halodi arbejder fx på en robot, der kan hjælpe ældre i eget hjem med en række praktiske opgaver, og som styres centralt af enten plejer eller pårørende. Og lidt i samme retning ses allerede i dag appen Be My Eyes, som forbinder blinde med behov for synstolkning med frivillige hjælpere. 

En løsning som denne vil potentielt kunne forbindes med en robot, der fjernstyret kan udføre de opgaver, der søges hjælp til.

Den person, der styrer robotten, tilfører menneskelig intelligens og følsomhed og kan tilpasse robottens bevægelser til den enkelte borger, der skal hjælpes. Hermed kompenseres for, at de nuværende AI-systemer til robotter ikke er avancerede nok til at tilpasse sig de mange variationer og vilkårlige bevægelser og handlinger, der opstår i plejeopgaven.  

Robotten bliver således avatar for plejerens fjernstyring – og agerer bindeled mellem plejer og borger. På den måde er hjælpen altid tæt på, og personalet sparer tid ved at undgå transport og ved at undgå unødvendige besøg. 

Hvis en plejer på den måde kan tilse flere borgere ad gangen, sparer man mange personaleressourcer. 

Ikke for at spare, men fordi vi rykker nærmere og nærmere en virkelighed, hvor der ganske enkelt ikke findes det antal hænder i plejesektoren, som der er brug for til at passe det stigende antal ældre. 

Velfærdsområdet er under historisk pres. Og vi er nødt til at tage teknologien i brug for at afhjælpe problemet. Der kommer ikke en samlet løsning på én gang. 

Men vi må se og afprøve teknologi for teknologi, og vurdere, hvilke, som konkret kan bidrage til at løse opgaven: At få passet, plejet og ydet omsorg til flere ældre med færre hænder.

Kilde: Vi takker Ingeniøren for at måtte benytte denne historie, som tidligere er blevet bragt i Ingeniøren. Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så kan du rette henvendelse til PRO debatredaktion på pro-sekretariat@ing.dk