Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
Ældre patienter er også klar til digitale løsninger

Ældre patienter er også klar til digitale løsninger

13. oktober 2021

Af Malthe Bendix Søgaard

Er vi forudindtaget, når vi ser på, hvilke patienter, som kan bruge digitale løsninger?Sorterer vi per automatik ældre og andre grupper fra på forhånd som digitale analfabeter uden egentlig at vide, om det netop her ville være en fordel for den sygeplejefaglige og for patienten selv?

Adoption Manager ved Health Tech Hub Copenhagen, som er en NGO, der arbejder for at katalysere nye digitale sundhedsløsninger til velvære og økonomiske formål, Martin Vesterby, påpeger i et videoindlæg på LinkedIn, at vi skal passe på med at gætte på, hvem der kan få mest gavn af digitale løsninger blandt patienter i sundhedsvæsenet.

Faktisk mener han, at en forudindtaget tankegang om, hvem et produkt passer til, kan være med til at skabe større ulighed i sundhedsvæsnet, når det kommer til behandling - fremfor større lighed, som digitale løsninger egentlig er tiltænkt.

Så hvordan sikrer vi, at forudindtagethed ikke kommer i vejen for ligheden i sundhedssektoren blandt patienter i fremtiden?

CareNet har taget en snak med CEO hos Measurelet, som er en dansk medtech-virksomhed, der udvikler brugervenlige løsninger til forbedring og effektivisering af proceduren omkring væskebalancemålinger, Marie Lommer Bagger, som har videredelt historien med CareNet, med det formål at sætte fokus på problematikken, som de hos Measurelet ligeledes møder i det daglige arbejde.

- En af grundende til, at denne problematik findes inden for velfærdsteknologifaget, er, at når man sætter sig for at teste et produkt, så gør man tit det, at man henter inspiration fra forskningen. Her tager man for eksempel udgangspunkt i inklusions- og eksklusionskriterier, hvilket langt hen ad vejen fungerer fint, men man skal samtidig være opmærksom på, at vi arbejder med innovation og ikke forskning, forklarer Marie Lommer Bagger og uddyber:

- Problemet for udviklere som os er, at de sundhedsprofessionelle nogle gange er for fasttømrede i forskningsverdenen, og derfor arbejder inden for denne logik. Hvis man arbejder med innovation, har man ikke samme struktur som i forskningen. Her skal man hele tiden teste og revidere på baggrund af det, testen giver af svar. Glemmer man det, bliver det for fastlåst, og man overser oplagte grupper af borgere og patienter, der også kunne have gavn af samme produkt.

Sygeplejersker starter med de unge

- Hos Measurelet har vi gjort os lignende erfaringer som dem, Martin Vesterby beskriver. I forbindelse med test af vores prototype Measurelet Scale på en række danske hospitalsafdelinger fandt vi, at sygeplejerskerne i starten generelt rekrutterede forholdsvis unge patienter frem for eksempelvis ældre patienter, fortæller hun og fortsætter:

- Blandt sygeplejerskerne er der ofte et ønske om at skåne ældre patienter. Det er naturligvis udelukkende vel ment fra sygeplejerskernes side, men er det i virkeligheden et udtryk for en større problematik? Erfaringen på testen viste efterfølgende, at det måske var et misforstået hensyn ikke at tilbyde de ældre samme mulighed fra start.

Resultaterne fra testen viser modsat forventningen, at især ældre patienter har været meget glade for selv at skulle registrere deres væskeregnskab digitalt under en indlæggelse. Også selvom de selv skal håndtere deres urin og afføring.

Resultaterne fremgår af et spørgeskema, som deltagerne fra Rigshospitalet og Køge Universitetshospital efterfølgende blev bedt om at udfylde. Her beskrev de ældre ifølge Marie Lommer Bagger større glæde ved produktet end de unge.

En patient på 71 år, som både har målt væskeregnskab med og uden Measurelet Scale, siger:

- Den gamle metode til at registrere væskeregnskab er ubehagelig og ulækker. Det nye er noget af det bedste og nemmeste at bruge. Measurelet Scale burde være fast inventar på hospitalerne.

På Køge Universitetshospital påpegede personalet, at produktet krævede teknisk kunnen, men det var ikke noget, Marie Lommer Bagger kunne se dokumentation for i spørgeskemaerne fra patienterne efterfølgende.

Ingen af de udførte spørgeskemaer viste tegn på, at patienterne oplevede, at Measurelet Scale krævede stor teknisk indsigt. Tværtimod foretrak langt de fleste patienter Measurelet Scale næste gang, hvis de skulle få valget.

- Vi kan ikke undgå, at man helt automatisk gør sig subjektive overvejelser om, hvor et givent produkt vil gøre mest gavn ud fra eksempelvis noget aldersspecifikt, kønsspecifikt, diagnosespecifikt eller noget helt fjerde. Men udvælger man efter dette, risikerer man at glemme andre potentielle grupper, som kunne have samme eller mere gavn af et produkt. Det er vores case fra Rigshospitalet og Køge Universitetshospital et glimrende eksempel på, forklarer Marie Lommer Bagger og fortsætter:

- Derfor skal vi måske være mere opmærksomme på, om vi i virkeligheden går rundt og tager et hensyn, som kan være misforstået på baggrund af vores egne fordomme. Stille os selv kritiske spørgsmål til processen. Overveje hvorfor vi tænker, at et givent produkt for eksempel er bedre for unge end ældre. Er det grundet teknologiforståelse? Hvad så med de ældre, der har god teknologiforståelse? Kan det gavne dem?

Derfor var ældre patienter glade for det digitale væskeregnskab

Men hvad er så årsagen til, at de ældre patienter imod sygeplejerskernes forventning gerne tager et digitalt værktøj som Measurelet Scale i brug?

- Øget værdighed: For mange mennesker er deres udskillelser en privatsag. Derfor er det heller ikke alle ældre patienter, der bryder sig om at skulle aflevere et fyldt bækken med urin eller afføring. Bækkenet fragtes tillige gennem afdelingen og ud i skyllerummet for at blive vejet og beskrevet af en sygeplejerske. Sygeplejersker på OUH har beskrevet turen fra toilettet til skyllerummet som en slags ’walk of shame’ for patienten. Det at skulle overlevere et fyldt bækken er således ikke noget, patienter generelt bryder sig om – bestemt heller ikke ældre patienter, da det for mange var meget privat. Mange foretræk at gå på toilettet og klare målingen selv. ”Det føltes som at gå almindeligt på toilettet uden, at de skulle udstilles med et bækken”.

- De vil gerne hjælpe: Mange patienter, måske især ældre, vil gerne bidrage til egen behandling i det omfang, de kan. Ved indlæggelser er der ofte meget ventetid, og her er der noget patienten selv oplever de kan bidrage med.

- Medinddragelse i egen sygdom: Et digitalt væskeregnskab inddrager i højere grad patienten og giver patienter med en kronisk tarmsygdom en større forståelse af deres egen sygdom.

- Øget frihed: Kan patienten selv foretage væskeregnskab, er tanken, at Measurelet Scale kan følge med patienten hjem på orlov. I og med patienten ikke er afhængig af, at en sygeplejerske skal hjælpe dem, opnår han/hun større frihed under behandlingen og kan måske undgå at være adskilt fra familien eller deres partner.

-Der er ingen tvivl om, at digitale løsninger er kommet for at blive – specielt når det gælder selv- og hjemmemonitorering. Derfor bør vi også indsamle data bredt uden på forhånd at udelukke visse grupper, så længe der er styr på det helt basale etiske perspektiv. Det kan måske ovenikøbet skabe mere lighed på tværs af sociale skel, forklarer Marie Lommer Bagger og fortsætter:

- Jeg synes, det er en sindssygt vigtig problematik at sætte fokus på, da en forudindtaget tankegang om, hvem et produkt passer til, kan være med til at skabe større ulighed i sundhedsvæsnet fremfor en større lighed, som vi alt andet lige bør stræbe efter. Jeg håber, at vores erfaringer kan være med til at sikre, at alle der arbejder med velfærdsteknologi og hjælpemidler, bliver opmærksomme på den mulige forudindtagethed, der ligger begravet i de fleste af os. Så vi fremover kan arbejde med at udbrede velfærdsteknologi blandt alle de grupper, der i virkeligheden kan have gavn af det, slutter Marie Lommer Bagger.