Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
Sociale robotter hjælper borgere i Holstebro Kommune mod øget selvstændighed

Sociale robotter hjælper borgere i Holstebro Kommune mod øget selvstændighed

29. september 2021

Af Malthe Bendix Søgaard

Det er nødvendigt at finde frem til og udvikle andre metoder for at kunne løse opgaven på bedste vis på det specialiserede socialområde. I Holstebro har et længerevarende casestudie af brugen af medicinrobotter vist sig måske at være en del af løsningen.

Medicinrobotter er et efterhånden velkendt redskab på ældreområdet, hvor robotten hjælper borgeren med selv at tage den rette medicin på det rette tidspunkt, fremfor at modtage et kort besøg fra en kommunal medarbejder.

På socialområdet modtager en stor gruppe borgere ligeledes medicin som led i deres substitutionsbehandling. En proces som mange borgere har brug for hjælp til at administrere, hvilket er kommunens opgave.

Derfor har man i Holstebro Kommune afprøvet brugen af medicinrobotter på socialområdet.

Medicinrobotter på socialområdet i Holstebro

Socialafdelingen i Holstebro Kommune introducerede i 2018 medicinrobotter af mærket Evondos, og i dag har afdelingen 10 medicinrobotter.

Medicinrobotten er en mobil beholder, som placeres i borgerens eget hjem. Robotten er indstillet med en alarm på tidspunktet, hvor borgeren skal indtage sin medicin. Herefter skal borgeren trykke på en stor rund grøn knap midt på robotten, hvorefter robotten udleverer den aktuelle dosispakke med medicin. Robotten afgiver en alarm i et interval på to timer, herefter er det ikke længere muligt at få udleveret medicinen.

Hver 14. dag fylder og indstiller den medicinansvarlige medarbejder maskinen med dosispakket medicin, hvorefter borgeren selvstændigt kan klare den daglige medicinering.

- Det er vigtigt for os at sikre, at medicinrobotten skaber den rette værdi. Derfor vurderes det fra start i samarbejde mellem læge og medarbejdere, om medicinrobotten er en relevant løsning for den pågældende borger. Først og fremmest skal borgeren rent kognitivt selv kunne tage sin medicin og samtidig ikke modsætte sig medicinsk behandling. Derudover er det vigtigt at få borgeren involveret fra start, så motivationen sikres, forklarer centerleder for social indsats i Holstebro Kommune, Hans Jørgen Niewald.

Robotterne har været afprøvet ved i alt 15-20 borgere over perioden 2018-21. I dag bliver robotterne især anvendt ved borgere, som modtager substitutionsbehandling med metadon. En af disse borgere er Hannah, som vi skal møde i det følgende.

Hannah: ’Jeg kan ikke undvære den’

Hannah fik for et halvt år siden en medicinrobot. Hannah er misbruger og modtager dagligt substitutionsbehandling for at stabilisere sit misbrug. Hun bor i sin egen lejlighed i tilknytning til et større botilbud på udsatte området, hvor der bor borgere med lignende udfordringer.

Tidligere skulle Hannah på daglig basis op fra morgenstunden for at tage ned på den lokale substitutionsbehandlingsklinik efter sin medicin. En tur, der udløste både ubehag og angst, da Hannah lider af PTSD som en følgevirkning af et liv i udsathed, og derfor har svært ved at rumme andre mennesker omkring sig.

Den nye løsning med medicinrobotten har været med til at give Hannah en helt anden start på dagen, som gør det muligt for hende at prioritere sin energi på andre ting.

Nu aktiveres robotten hver morgen kl. 7 og frem til kl. 9. Det er en kvindestemme, som taler til hende. Inden for dette tidsrum skal Hannah trykke på knappen for at få sin medicin, uden at hun behøver at forlade sin hjem. En løsning Hannah er rigtig glad for.

- Jeg kan ikke undvære den, forklarer hun selv.

Ifølge hende er det ikke en mangel, at kontakten med en medarbejder i forbindelse med medicinudleveringen er erstattet med en robot. Hun italesætter dog, at det nok ville se anderledes ud, hvis hun var mindre fysisk frisk og mobil – og derved ikke havde samme mulighed for selv at opsøge social kontakt.

Medarbejdernes oplevelse af medicinrobotterne

Rent teknisk opleves teknologien som meget brugervenlig for såvel borger som medarbejdere, når først begge parter er blevet bekendt med, hvordan medicinrobotterne fungerer.

I forhold til borgerne oplever medarbejderne det som en gevinst, at medicinrobotterne er med til at gøre borgerne mere selvstændige og selvhjulpne. Det gælder både i forhold til egen medicinbehandling, men også i forhold til at deres daglige hverdagsliv, hvor de selv kan tilrettelægge og planlægge deres dag uden hensyntagen til et fast medicinbesøg.

I forhold til medarbejderne opleves robotterne som tidsbesparende, idet de frigiver tid til andre opgaver. Derudover er robotterne med til at reducere eventuelle fejl i medicinhåndteringen, også kaldet utilsigtede hændelser. Fra medarbejdernes side understreges det dog, at det mest interessante er borgernes oplevede gevinst. Det overrasker fortsat medarbejderne, hvor glade borgerne er for tilbuddet, og hvor stor betydning det kan have for deres oplevede hverdagsliv.

Medarbejderne påpeger dog, at teknologien også kan vanskeliggøre helhedsfornemmelsen for borgerens trivsel. Derudover skal brugen af robotten foretages med ekstra opmærksomhed på, om den manglende daglige kontakt i forbindelse med medicinudleveringen kan være negativ for borgere, hvor netværket er sparsomt, hvilket derfor indgår i vurderingen af, hvem der er kandidater til medicinrobotterne.

- Hannahs beskrivelse af medicinrobottens betydning for hendes liv understreger, hvordan tingene omkring os ikke er passive redskaber. De har i stedet betydning for den praksis, der udfolder sig omkring dem. Når vi bruger redskaber og teknologier, som i dette tilfælde en medicinrobot, påvirker de den indsats, som de indgår som en del af, og er dermed med til at skabe effekten i den pågældende sociale indsats, forklarer Hans Jørgen Niewald og fortsætter:

- At medicinrobotten i Hannahs tilfælde får betydning somnyttig og værdifulder som sagt afhængig af den pågældende sammenhæng. I en anden sammenhæng hos en anden borger ville den få en helt anden betydning. Som med alt anden i det sociale arbejde er vi således afhængige af - med inddragelse af den enkelte borger - at foretage individuelle vurderinger for at skabe den mest værdifulde løsning for den enkelte.

I medarbejdergruppen af medicinansvarlige betragtes robotterne i dag som et ekstra værktøj, der indgår som en naturlig del af praksis, hvorfor det ofte er oppe at vende, om en borger er mulig kandidat.

Mod et kvalificeret hverdagsliv

Casestudiets beskrivelser af borgere og medarbejderes oplevelse synliggør, hvordan de fordele og muligheder, som teknologien skaber, skal holdes op imod de negative konsekvenser, teknologien ligeledes kan have.

Socialområdet i sin opgaveløsning balancerer mellem at understøtte borgerens selvhjulpenhed og selvstændighed kontra at sikre borgeren den nødvendige tryghed og omsorg. Herunder arbejder socialafdelingen ud fra en styrende målsætning om, at indsatsen er et samarbejde med borgeren om at skabe trivsel og udvikle færdigheder, der på bedst mulig vis understøtter borgerens mestring af hverdagslivet.

Over de sidste år ses ifølge Hans Jørgen Niewald en bevægelse ind i et nyt paradigme, hvorved kommunen har fået en mere understøttende og afgrænset rolle tilpasset den enkelte borgers progressionsniveau. Der arbejdes således i samarbejde med borgeren om at etablere indsatser, såsom velfærdsteknologiske løsninger, der med mindst mulig indgriben giver størst mulig effekt således, at borgeren på sigt kan mestre livet på en så selvstændig vis som muligt.

Derfor arbejder socialafdelingen i dag ud fra en Velfærdsteknologisk Strategi, som handler om:

  • at borgeren - med teknologien som støtte - kommer til at klare hverdagen så selvstændig som muligt med oplevelse af, at teknologien er en ligeværdig partner.
  • at teknologien er med til at fremme borgerens aktive deltagelse i eget liv og oplevelse af medbestemmelse.

At klæde organisationen på til robotterne

På Holstebro Kommunes erfaringsgrundlag som det ser ud i dag samt ud fra den internationale vidensgenerering de har fra Erasmus+ Prospero-samarbejdet, vil de pege på fire vigtige kompetencer, som de anser som centrale for medarbejdere på det sociale område, når det kommer til velfærdsteknologi:

  • Adfærdskompetence – Praktiske kompetencer i forhold til at kunne betjene den sociale robot, herunder kendskab til, hvordan robotten fungerer og de faciliteter som den rummer.
  • Kognitiv kompetence - Evnen til at koble en given robot til den social faglige praksis. Det handler om at kunne tænke robottens funktion konstruktivt ind forhold til en konkret borgers situation.
  • Konstruktivistisk kompetence – Kommunikative, refleksive og sociale kompetencer i forhold til at introducere og meningstilskrive robotten for den enkelte borger – således, at der etableres ny praksis sammen med borgeren.
  • Konstruktionskompetence – På et mere generelt plan at have et åbent mindset over for nye tendenser og tiltag. Herunder – gennem at kunne konstruere nye virkeligheder – at være nysgerrig på at udvikle og designe sociale robotter samt at tage nye teknologier til sig.

Ifølge Hans Jørgen Niewald har den gode praksis blik for og anerkender alle fire elementer i introduktionen og indføringen af nye velfærdsteknologier på socialområdet.

Casestudiet er blevet til, som en del af det internationale Eramus+-projekt PRoSPEro. PPoSPEro er et projekt omkring brugen af sociale robotter inden for de sociale og sundhedsfaglige professioner. Den 18. november 2021 afholdes konference i Erasmus+ regi om netop sociale robotter i Holstebro Kommune. Tilmeldingen er nu åben.

Casestudiet er skrevet af centerleder for social indsats Hans Jørgen Niewald, konsulent Maria Bisgaard Fabricius og velfærdsteknologisk koordinator Mette Toft. Redigeret af journalist Malthe Bendix Søgaard.

Evondos er medlem af CareNet