Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
Ny luftrenser fjerner lugtgener på plejehjem i Vejle

Ny luftrenser fjerner lugtgener på plejehjem i Vejle

09. juni 2021

Af Malthe Bendix Søgaard

På plejehjemmet Kløverhaven i Vejle Kommune døjede man med lugtgener fra urin, afføring og røg. I dag er de kommet udfordringerne til livs ved hjælp af den nye luftrenser, SafeAirs One, fra CareNet-medlemmet, SafeLife.

Et projektsamarbejde mellem Vejle Kommune og SafeLife har resulteret i, at plejehjemmet Kløverhaven i dag døjer med langt færre problemer med lugtgener.

Plejehjemmet Kløverhaven i Vejle stod med et problem, som mange andre lignende institutioner oplever. Der var nemlig udfordringer med lugtgener fra urin, afføring og røg på plejehjemmet Kløverhaven. Det er ikke optimalt indeklima, og plejehjemmet havde i noget tid forsøgt at komme problemet til livs.

- Vi havde forud for projektet afprøvet flere forskellige typer luftrensere, men uden effekt. Der er mange forskellige luftrensere pa° markedet, men det har været svært at finde en, der opfylder vores behov, fortæller centerleder, Jane Grosen.

I søgning efter alternative muligheder kom plejecentret på sporet af den nordjyske virksomhed, SafeLife, der er mest kendt indenfor brandsikring, men Jane Grosen fandt ud af, at nordjyderne også står bag nyudviklet luftrenser.

Utraditionel løsning på velkendt problem

Det særlige ved luftrenseren SafeAirs One fra SafeLife er, at den ikke bare opsamler partikler, men også fysisk uskadeliggør og indkapsler dem på effektiv vis.

SafeAirs One er en ny luftrenser, som i modsætning til mange andre luftrensere, som benytter sig af parfumer, æteriske olier og lignende, benytter cold plasma technology, også kaldet CP-technology, hvilket gør SafeAirs One allergivenlig. Ved hjælp af denne teknologi destrueres alle luftbårne patogener, herunder vira og bakterier, biofarer, VOC’er og støvpartikler, hvilket indbefatter lugtgener som urinlugt, tobakslugt og støv, som plejehjemmet Kløverhaven døjede med.

- Luftrenseren fungerer helt konkret som det vi oplever, når vi har haft en ordentlig gang tordenvejr. De fleste kender til den rene luft efter et ordentligt regnskyl. Denne følelse af frisk luft opstår grundet en afladning af energi, som sker helt naturligt, når et tordenvejr er over os. Det er selvsamme metode vi benytter ved SafeAirs One. Brugen af CP-technology gør, at vi ved at tilføre lidt energi til vores luftrenser, får en masse energi ud. Luftrenseren fungerer altså dybest set som en kopi af naturen, som ved hjælp af en energiafladning fjerner bakterier, vira og lugtgener i luften, fortæller salg- og markedsansvarlig hos SafeLife, Nikolaj Andersen.

Efter en indledende snak og demonstration vurderede plejecentret, at der var potentiale i luftrenseren fra SafeLife, men udfordrede alligevel kreativiteten hos nordjyderne med en forventning om nærmest lydløs drift og eliminering af ultrasmå nanopartikler.

Færre lugtgener og bedre indeklima

Udviklerne måtte tilbage i laboratoriet, og efter nogle måneder blev plejecentret præsenteret for en optimeret luftrenser – og 6 af slagsen blev sat i test på Kløverhaven.

Efter 3 måneders drift af de nye luftrensere har centerleder Jane Grosen dannet sig et billede af resultaterne.

- Vi har væsentligt færre lugtgener og fået et markant bedre indeklima, siger hun.

En nattevagt, der har allergi, fortæller, at øjnene ikke længere løber i vand. Andre medarbejdere fortæller, at de ikke længere oplever tør hud og tørre læber, og at de ikke længere har hovedpine så° ofte eller så meget som før. I forlængelse af dette tilføjer Jane Grosen, at sygefraværet er faldet.

Luftrenseren blev også afprøvet i en bolig med en ryger, der havde været i aflastning. Efter fraflytning kørte luftrenseren i 2 dage, og røglugten var forsvundet. Jane Grosen tilføjer, at det er rart med en luftrenser, der ikke nødvendigvis er monteret på væggen, men er så kompakt, at den uden videre kan flyttes fra rum til rum som behovene opstår.

Erfaringerne fra Kløverhaven har siden hen givet inspiration til at skabe bedre luft flere andre steder på kommunens ældre- og handicapområde.

Læs mere om SafeAirs One fra SafeLife her.

SafeLife er medlem af CareNet