Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
CareNet-Webinar: Luftrensere i institutioner, i plejen og hos borgere – Hvad kan de? Hvad kan de ikke?

CareNet-Webinar: Luftrensere i institutioner, i plejen og hos borgere – Hvad kan de? Hvad kan de ikke?

20. april 2021

Af Malthe Bendix Søgaard

Mød en af Skandinaviens førende leverandører af professionelle og effektive løsninger til luftrensning i institutioner, i plejesektoren og hos borgere, når CareNet Digital giver ordet til CPH Clean Air, som i samarbejde med Gladsaxe Kommune deler ud af erfaringer fra deres samarbejde.

Se inspirationsvideo med CPH Clean Air her.

Den 6. maj sætter CareNet Digital fokus på brugen af luftrensere i kommunerne. CPH Clean Air og Gladsaxe Kommune fortæller om fælles oplevelser, og Teknologisk Institut giver input til, hvad man skal holde øje med, når man ønsker at vurdere og sammenligne luftrensere.

Tilmeld dig her.

Luftrensere i kommunen – Hvornår giver det mening, og hvilke effekter kan de skabe?

Når borgere på plejecentre ryger i egen bolig, kan det skabe problemer for medarbejderne og de øvrige beboere, som risikerer at blive udsat for passiv rygning. Dette er blot et af mange tilfælde, hvor luftrensere kan gøre en forskel.

Eric Ahrenkiel, Direktør i CPH Clean Air fortæller:

- Der findes mange grunde til dårligt indeklima rundt omkring på forskellige institutioner i de danske kommuner. Her tænker jeg helt specifikt på plejecentre, men også børneinstitutioner og kontorer kan døje med dårligt indeklima. Rygning er blot en af problematikkerne. Et godt indeklima bør efter min mening altid være i fokus, da et dårligt indeklima kan føre mange negative konsekvenser med sig, siger han.

Ifølge Sundhedsstyrelsen kan et dårligt indeklima blandt andet medføre uoplagthed, træthed, hovedpine, irritation af slimhinder i øjne, næse, svælg og luftveje, samt være årsag til eller forværre alvorlige sygdomme. En europæisk ekspertgruppe har beregnet, at den totale sygdomsbyrde, der kan tilskrives indeklimaforureninger, beløber sig årligt til tab af 2 mio. sunde leveår i 26 EU-lande.

Alene i Danmark estimerer Sundhedsstyrelsen, at der årligt tabes 22.000 sunde leveår på grund af dårligt indeklima – og det er endda beregninger, der ikke indeholder tobaksforurening.

- Vi ser luftrensere som et vigtigt middel til at forbedre medarbejdere på institutioners arbejdsmiljø, men også ældre borgere på plejecentres hverdag, forklarer Eric Ahrenkiel og fortsætter:

- Derfor vil vi sammen med Gladsaxe Kommune dele ud af vores erfaringer fra vores indbyrdes samarbejde om at benytte luftrensere på plejecentre i Gladsaxe Kommune.

I Gladsaxe Kommune anvendes luftrensere i plejen til at sikre et godt arbejdsmiljø for plejemedarbejderne. Repræsentanter fra kommunen vil i fællesskab med Eric Ahrenkiel dele ud af erfaringer fra deres samarbejde.

Eric Ahrenkiel vil blandt andet komme med tal fra målinger, der konkret beskriver, hvilken effekt brugen af luftrensere har haft for miljøet på plejecenteret. Repræsentanterne fra kommunen vil fortælle om personlige oplevelser og erfaringer med teknologien.

Derudover vil Stig Koust Hansen, konsulent hos Teknologisk Institut, bidrage med sin uvildige ekspertviden om luftrensere, herunder hvad man skal være opmærksom på, når man ønsker at benytte luftrensere.

- Webinaret har det primære formål at klæde deltagerne på i forhold til kritisk at vurdere og sammenligne luftrensere samt ultimativt at investere i og efterfølgende benytte luftrensere i hverdagen. Mange er ikke fagligt klædt på til at investere i luftrensere, og det vil vi gøre noget ved. Deltagerne skal efter webinaret i højere grad kunne træffe beslutninger vedrørende lufterensere på et oplyst grundlag. De skal kunne forholde sig kritisk til markedet og teknologierne, forklarer Eric Ahrenkiel og fortsætter:

- Træerne vokser sjældent ind i himlen, og det samme gør sig gældende for luftrensere. Hvad kan luftrensere gøre? Og hvad kan de ikke gøre? Det vil vi give svar på.

Se inspirationsvideo med CPH Clean Air

Bliv klogere på luftrensere i vores inspirationsvideo med Eric Ahrenkiel fra CPH Clean Air. Se videoen her.

Information

Webinaret afholdes på Teams.

Deltagelse er gratis.

Tilmeldingsfrist: 5. maj 2021.

Videomateriale er udviklet i samarbejde med CareNet-medlem Mapia.

Læs mere om webinaret her

Tilmeld dig webinaret her

CPH Clean Air er medlem af CareNet