Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
CareNet Digital går live med ny hjemmeside til online vidensformidling

CareNet Digital går live med ny hjemmeside til online vidensformidling

07. april 2021

Af Malthe Bendix Søgaard

CareNet Digitals helt egen hjemmeside til faglig vidensformidling af velfærdsteknologiske løsninger og hjælpemidler mellem aktørerne på det velfærdsteknologiske felt i Danmark er endelig landet.

Besøg CareNet Digitals nye hjemmeside her.

CareNet Digital, et nyt koncept under CareNet, som via digitale platforme og online content sætter kommuner og velfærdsteknologiske løsninger og hjælpemidler sammen, er nu gået live.

Vores nye hjemmeside er let tilgængelig, enkel og sætter ved hjælp af videomaterialer fokus på online vidensformidling af velfærdsteknologiske løsninger til aktuelle problemstillinger i kommunerne.

Formålet med CareNet Digital er at løse problematikken i forhold til at skabe visuel, narrativ videndeling i en ressourceknap tid. Med videoerne og CareNet Digitals nye hjemmeside har kommunerne mulighed for at bladre igennem et digitalt onlinekatalog over velfærdteknologiske løsninger og hjælpemidler, når det passer den enkelte medarbejder.

CareNet-medlemmer har mulighed for at købe en video, som produceres i samarbejde med CareNet Digital. I videoen præsenteres medlemsvirksomheden og en velfærdsteknologisk løsning, hvorefter videoerne samles på CareNet Digitals hjemmeside, som kommuner og fagpersoner kan tilgå.

Videoerne vil derudover danne grundlag for CareNet Digitals webinarer, som ligeledes optages og deles efterfølgende på CareNets kanaler, samt understøtte den faglige videnformidling mellem aktørerne på det velfærdsteknologiske felt i Danmark.

Netværksleder i CareNet, Anders Lyck Fogh-Schultz, glæder sig over at vise den nye platform for online videndeling i CareNet Digital frem.

- Det er stort, at vi er gået i luften med CareNet Digitals helt egen hjemmeside. Med denne giver vi kommunerne en helt ny platform til at søge information om velfærdsteknologiske løsninger og hjælpemidler til aktuelle udfordringer, som de møder i deres arbejde. Det er især aktuelt i den verden, vi lever i i dag, hvor ressourcerne er knappe, og vi har svært ved at mødes fysisk, siger han og fortsætter:

- CareNet Digital skaber stor værdi for vores medlemmer, som nu har mulighed for at vise deres velfærdsteknologiske løsninger frem på kommunernes præmisser. Desuden er det enkelt og fordelagtigt, fordi videoerne kan ses igen og igen, og så får de ovenikøbet en time i spotlight på vores online scene, når de får lov at afholde eget webinar i samarbejde med CareNet Digital, slutter Anders Lyck Fogh-Schultz.

Baggrunden for CareNet Digital

Vi befinder os i en tid, hvor det er svært at mødes fysisk, og hvor sundheds- og velfærdsområdet i Danmark er under et stort pres. I en tid, hvor meget synes at være gået i stå, er det vigtigt, at CareNet ikke står stille. 

CareNet råder over stor, faglig viden om velfærdsteknologiske løsninger og hjælpemidler, som kan aflaste sundhedspersonalet og skabe bedre vilkår for velfærden i Danmark. Til fortsat at sikre videnformidling og erfaringsudveksling om velfærdsteknologi har vi udviklet CareNet Digital - et nyt digitalt univers under CareNet.

CareNet Digital:

  • Opererer inden for specifikke betingelser opstillet af covid19-situationen
  • Sætter kommuner og velfærdsteknologiske løsninger og hjælpemidler sammen gennem online content på digitale platforme med faglighed i højsæde
  • Stiller skarpt på next-practice: nye løsninger til opfyldelse af kommunale behov og problematikker

CareNet Digital arbejder ud fra følgende tre digitale platforme:

  • Online temadage i form af webinarer, hvor kommuner og fagpersoner introduceres til velfærdsteknologiske løsninger og hjælpemidler til konkrete behov. Webinarene løser behovet for at mødes om videndeling og erfaringsudveksling.

Bliv introduceret til CareNet Digital ved netværksleder i CareNet, Anders Lyck Fogh-Schultz, her.

CareNet Digital kalender:

Her finder du en lise over kommende webinarer under CareNet Digital med tilhørende videoer:

13. april 2021: Sengen som vigtigt værktøj i den sundhedsfaglige værktøjskasse

15. april 2021: Online Konference: Det rummelige arbejdsmarked

20. april 2021: Online MasterClass: Velfærdsteknologi anno 202X

26. april 2021: Den multifunktionelle seng i degenererende forløb

11. maj 2021: Digital understøttelse af plejen: Fra klassisk kaldeanlæg til samarbejdsplatform

 

Har du spørgsmål, eller er du interesseret i at få udviklet en video og et formidlingsforløb med afholdelse af et CareNet-Webinar, som vi markedsfører i fællesskab, er du velkommen til at rette henvendelse til netværksleder Anders Lyck Fogh-Schultz på mail: alfs@danish.care eller tlf.: +45 22 99 32 44.

Vi glæder os til at få dig med ombord.

Besøg CareNet Digitals nye hjemmeside her.