Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
COVID-19 har givet mere velfærdsteknologi

COVID-19 har givet mere velfærdsteknologi

09. december 2020

Af Malthe Bendix Søgaard

Corona-pandemien har betydet, at landets kommuner i højere grad har gjort brug af velfærdsteknologi, end de før har gjort. Det viser en ny undersøgelse fra Teknologisk Institut, CareNet og Danish.Care – branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi.

Videokonsultationer, så patienten ikke skal væk hjemmefra, og så medarbejderne ikke nødvendigvis skal ud til alle borgere. Digitale genoptræningsprogrammer, så man kan følge sin træning hjemme fra stuen. Eller sensorer i bleer og senge, så medarbejdere ved, hvornår patienter har våd ble, og hvornår patienten har risiko for at udvikle liggesår.

Det er blot nogle af de mange velfærdsteknologier, som er blevet brugt mere i landets kommuner, siden corona-pandemien fik sit greb i Danmark.

En ny undersøgelse fra Teknologisk Institut, CareNet og Danish.Care – branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi viser, at mere end 50 procent af kommunerne oplever, at der under corona-pandemien er blevet taget ny velfærdsteknologi og hjælpemidler i brug.

- Når ny teknologi skal tages i brug, er det altid en hurdle at acceptere, at de første gange ikke går så godt – og alligevel fortsætte med at bruge teknologien i stedet for at vende tilbage til at gøre, som man gjorde før. Under corona var der ingen mulighed for at gå tilbage og gøre, som man gjorde før. Medarbejderne blev nødt til at forsøge igen og igen og igen – og det har resulteret i, at teknologien er blevet implementeret, særligt i forhold til videokonsultationer, fortæller forretningsleder ved Teknologisk Institut, Birgitte Østergård Sørensen.

Erfaringer fra Aalborg Kommune

Det er ikke kun mængden af velfærdsteknologi i kommunerne, der er vokset. Det er medarbejdernes accept af teknologien også.

Undersøgelsen viser, at der kun er 24 procent af kommunernes medarbejdere, der har manglende accept af teknologien. Tallet er dermed faldet siden 2019 og 2018, hvor der var tale om knap 39 procent og 33 procent. En udvikling, som centerleder på Rehabiliteringscenter Aalborg, Hanne Hostrup, kan nikke genkendende til.

- Under den dramatiske nedlukning af landet havde vi 14 kursister boende på centret og 20 kursister i ambulant forløb, som alle skulle afsluttes og sendes hjem på blot tre dage. Heldigvis har vi tidligere gjort os erfaringer med videoteknologi og gav derfor alle kursister en iPad med hjem, så vi på bedst mulig vis kunne følge op på kursisterne efter hjemsendelse, forklarer Hanne Hostrup og fortsætter:

- Vores oplevelse i forbindelse med nedlukningen af Danmark er, at medarbejderne tog godt imod løsningen og muligheden for opfølgning digitalt, hvilket er en vigtig faktor for at lykkes i en krisesituation som denne.

Til fremlæggelsen af dette års undersøgelse af Velfærdsteknologi i de danske kommuner gav chefkonsulent i Aalborg Kommune, Lars Nøhr, ligeledes et indblik i anvendelsen af velfærdsteknologi i lyset af corona-pandemien i Aalborg Kommune. Han støtter op om Hanne Hostrups oplevelser af medarbejdernes åbenhed for nye teknologiske løsninger under corona-pandemien.

- Jeg tager hatten af for frontpersonalet, som har klaret det fornemt. I Aalborg Kommune har vi oplevet en positiv tilgang til brugen af teknologi blandt medarbejderne, og samtidig føler jeg også, at borgerne har vist rimelig stor lyst til at deltage, fortæller Lars Nøhr og fortsætter:

- For os har borgerinddragelse været altafgørende. Vi har måttet tænke kreativt i disse specielle tider, og jeg er rigtig stolt af den kreativitet og lyst, sundhedspersonalet har vist til at gå til opgaverne og forsøge at løse dem på bedst mulig måde. Vi har lært rigtig meget og lærer fortsat meget under pandemien.

For Lars Nøhr og Aalborg Kommune var nedlukningen hektisk og krævede en stor indsats fra dag ét.

- Vi blev smidt ud i noget, vi ikke anede noget om. Der blev lagt stor vægt på at sikre værnemidler i starten, mange projekter blev nedlukket, medarbejderne skulle sættes ind i en ny situation, hvad angår smitterisiko og så videre, fortæller Lars Nøhr og fortsætter:

- Det var svært i starten af pandemien. Mange virksomheder bød ind med potentielle løsninger, men tiden var knap i denne hektiske situation. Vi fik dog nogle ting op at køre, specielt inden for videokonsultationer og lignende. Det hele lettede lidt hen mod slutningen af første bølge af pandemien, og her kunne vi for alvor få sat de teknologiske løsninger i værk.

Ifølge Lars Nøhr er der sket fremgang på mange områder inden for brug af teknologi i Aalborg Kommune som følge af corona-pandemien.

- Vi har set en fremgang i for eksempel brugen af sensorteknologi, som gør, at der er mindre kontakt mellem borger og/eller patient og sundhedspersonalet. Det samme gør sig gældende ved for eksempel brugen af medicindoseringsrobotter og digital rehabilitering, som vi har gjort brug af på vores aktivitetscenter, fortæller Lars Nøhr og fortsætter:

- Specielt brugen af videokommunikation har været en højdespringer under corona-pandemien. Det er en teknologi, som kan bruges på stort set alle områder, og som selvfølgelig har stor indflydelse på mængden af menneskelig kontakt.

Det kommunale landskab post-corona

Specialkonsulent i KL’s Center for Velfærdsteknologi, Mie Bjerre, gav i forbindelse med fremlæggelsen af undersøgelsen en indflyvning til det kommunale landskab post-corona.

Baseret på KL’s nyeste statusrapport om udbredelse af velfærdsteknologi, som udgives inden jul præsenterede hun blandt andet de teknologier, som hidtil har bidraget til at indfri de største gevinster i de enkelte kommuner, og de teknologier, kommunerne forventer vil bidrage til de største gevinster i kommunerne fremover.

Blandt top fem-teknologierne findes både skærmbesøg og træningsteknologier, hvilket flugter med undersøgelsen fra CareNet, Teknologisk Institut og Danish.Care, som viser, at disse teknologier spiller en stor rolle i de danske kommuner.

- Skærmbesøg har fået en stor rolle under pandemien og får det nok også i fremtiden. Kommuner har skærmbesøg i drift på forskellige indsatsområder, for eksempel bruger cirka 30 % af kommunerne skærmbesøg i socialpsykiatrien, fortæller Mie Bjerre og fortsætter:

- Vores undersøgelse viser, at mange kommuner har skærmbesøg under implementering eller afprøvning som understøttelse af forskellige ydelser i kommunen. For eksempel svarer 55 % af de adspurgte, at der på sygeplejeområdet prøves forskellige skærmbesøgsløsninger af. For hjemmeplejeområdet svarer lige knap 50 %, at der er gang i implementering eller afprøvning af skærmbesøg. Så det ser ud til, at skærmbesøg vinder bred anvendelse i kommunerne fremover.

Undersøgelsen viser ifølge Mie Bjerre, at træningsteknologier følger samme udvikling som skærmbesøgene, dog med en større volumen.

- Op mod halvdelen af kommunerne har træningsteknologier i drift, og der ligger samtidig en stor pulje af kommuner, der har løsninger under udvikling og/eller implementering, forklarer Mie Bjerre.

- Det er vigtigt at sige, at der ikke findes en one size fits all-løsning. For at en hvilken som helst teknologisk løsning skal indfri de gevinster, som vi ser, der er muligheder for, handler det ikke så meget om selve løsningen, men om matchet mellem den enkelte borger og teknologien. Det er derfor i høj grad den faglige vurdering fra de enkelte medarbejdere i samarbejde med borgeren, der skal afgøre, om den enkelte teknologi giver mening, slutter Mie Bjerre.

KL vil i den kommende uge udgive en statusrapport, der endnu en gang stiller skarpt på velfærdsteknologien i de danske kommuner, og giver et indblik i velfærdsteknologiens udvikling under corona-pandemien samt en indflyvning til det kommunale landskab post-corona.

Netværksleder i CareNet og chefkonsulent for velfærdsteknologi i Danish.Care, Anders Lyck Fogh-Schultz, udtaler:

- Med afsæt i årets undersøgelse kan vi konstatere, at der fortsat er et stort uindfriet potentiale for velfærdsteknologien i de danske kommuner, og derfor er hele grundtanken med et stærkt og alsidigt nationalt netværk på området aktuelt som aldrig før, fortæller Anders Lyck Fogh-Schultz og fortsætter:

- Særligt besvarelserne om velfærdsteknologi og hjælpemidler undervejs og efter COVID-19 vidner om, at vi kan og skal mere i forhold til borgernær teknologi på sundhedsområdet. Derfor er det vigtigt, at vi med afsæt i corona fortsat belyser best practice, når vi taler implementering i landets kommuner og italesætter løsninger, som netop nu kan afhjælpe virkningerne af corona og sundhedsmæssige problemstillinger generelt, slutter Anders Lyck Fogh-Schultz.

Gense webinaret eller hent rapporten om velfærdsteknologi i de danske kommuner her

Aalborg Kommune og KL er medlemmer af CareNet