Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
Velfærdsteknologi i de danske kommuner – status i 2020: CareNet afholder webinar

Velfærdsteknologi i de danske kommuner – status i 2020: CareNet afholder webinar

05. november 2020

Kom med til webinar, når CareNet den 30. november 2020 præsenterer resultaterne af dette års velfærdsteknologiske spørgeskemaundersøgelse. 72 kommuner har bidraget til undersøgelsen af velfærdsteknologi i de danske kommuner.

For tilmelding, kontakt Anders Lyck Fogh-Schultz på alfs@danish.care eller Birgitte Sørensen på bso@teknologisk.dk. Deltagelse i arrangementet er gratis.

Siden 2017 har CareNet, i samarbejde med Teknologisk Institut og Danish.Care – Branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi, udarbejdet en årlig undersøgelse af danske kommuners anvendelse af velfærdsteknologi, og hvilke oplevelser og erfaringer de forskellige kommuner har gjort sig med velfærdsteknologi i løbet af det forgangne år.

I år inviterer CareNet mandag den 30. november 2020 alle interesserede til at deltage i webinaret om årets store undersøgelse af velfærdsteknologi i de danske kommuner. På webinaret præsenteres resultaterne fra dette års undersøgelse, hvor tendenser og erfaringer omkring velfærdsteknologi i kommunerne vil blive fremhævet og sat i perspektiv i forhold til de forrige års undersøgelser.

Hvor er vi, og hvor er vi på vej hen?

Dagen vil byde på en grundig gennemgang af de mest udslagsgivende besvarelser i dette års spørgeskemaundersøgelse, hvor vi blandt andet vil komme ind på, hvilke barrierer de adspurgte oplever som værende størst i deres kommuner, når det handler om at indfri potentialerne inden for velfærdsteknologi, hvilke gevinster de adspurgte mener, at velfærdsteknologi skaber for deres kommune, og i hvilken grad velfærdsteknologi til dato har indfriet sit potentiale i kommunerne.

Et af årets helt store temaer, som selvfølgelig også vil blive afdækket på webinaret, er spredningen af coronavirus og pandemiens effekt på det velfærdsteknologiske område i kommunerne.

Har coronapandemien betydet fremgang eller tilbagegang for velfærdsteknologien i kommunerne? Hvilke velfærdsteknologiske løsninger har vundet indpas i dagligdagen på baggrund af spredningen af virus? Og er der opstået nye velfærdsteknologiske løsninger på baggrund af pandemien?

På webinaret kan du i forbindelse med ovenstående spørgsmål også høre om, hvordan en konkret kommune har anvendt velfærdsteknologi som led i sin håndtering af corona-situationen.

Dertil kan du høre om Kommunernes Landsforenings perspektiv på udbredelsen af velfærdsteknologi i kommunerne.

 

PROGRAM

  • Troels Vilms Pedersen, Programchef ved Teknologisk Institut fortæller om resultatet af årets undersøgelse.
  • Lars Nøhr, Chefkonsulent i Aalborg Kommune, fortæller om kommunens anvendelse af velfærdsteknologi i lyset af corona-pandemien samt praksiserfaringer fra centerleder Hanne Hostrup, Rehabiliteringscenter Aalborg.
  • Mie Bjerre, Specialkonsulent i KLs Center for Velfærdsteknologi, giver en indflyvning til det kommunale landskab post-corona og perspektiverer på sundheds- og velfærdsområdet generelt.

Undersøgelsen er baseret på svar fra 72 fagprofessionelle fra kommunerne.

 

PRAKTISK INFORMATION:

Tid: 30. november 2020 kl. 13.00 – 14.00

Sted: Webinar via Teams

Pris: Gratis

Tilmelding: Kontakt Anders Lyck Fogh-Schultz på alfs@danish.care eller Birgitte Sørensen på bso@teknologisk.dk.

Arrangør: CareNet - Nationalt Netværk for Velfærdsteknologi

Som deltager på webinaret vil du efterfølgende modtage en kort rapport om dette års spørgeskemaundersøgelses hovedresultater.