Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
Aalborg Kommune forebygger fald med nyt rehabiliterings- og forebyggelsescenter

Aalborg Kommune forebygger fald med nyt rehabiliterings- og forebyggelsescenter

25. maj 2020

Det aalborgensiske rehabiliterings- og forebyggelsescenter Ulsted er en del af kommunens Faldstrategi. Tag del i erfaringsudveksling fra projektet, og få indsigt i intentionerne bag til CareNet-Temadagen om faldforebyggelse den 25. august 2020.

I maj 2019 åbnede Aalborg Kommune som en del af kommunens Faldstrategi det nye rehabiliterings- og forebyggelsescenter Ulsted. Centeret beskæftiger sig med generel rehabilitering samt forebyggelse af fald.

Til CareNet-Temadagen den 25. august 2020 om ”Faldforebyggelse 2020” byder CareNet i samarbejde med medlem Aalborg Kommune op til erfaringsudveksling, videndeling og sparring på fagområdet.  

På dagen kan du blandt andet møde forstander på Ulsted, Lone Svendsen, som til dagligt arbejder med rehabilitering af borgere samt aktiv forebyggelse af fald. Det sker både gennem en indsats om muskelforøgelse og øget balance gennem træning samt fokus på psykisk helbred.

Læs mere om temadagen, og tilmeld dig her.

Læs mere om Ulsted her.

Erfaring: Vi skal tale åbent om frygten for at falde

Mange personer går ofte alene med frygten for at falde. Af den grund er det vigtigt også at have fokus på det sociale, når man arbejder med faldforebyggende tiltag, mener Lone Svendsen. Hun forklarer, at det forløb, der kommer efter borgernes ophold på Ulsted, er lige så vigtigt som selve opholdet.

- Vi taler på forebyggelses- og rehabiliteringscenter Ulsted meget åbent og frit om at falde, og det gør en kæmpe forskel, siger hun og fortsætter:

- Når vi afslutter hjælpen på Ulsted, hjælper vi borgerne til et lokalt sted, hvor de kan vedligeholde deres træning. Hvis vi opdager et socialt problem, så hjælper vi dem i gang på det lokale aktivitetscenter.  

Hvad er intentionerne bag Ulsted og Aalborg Kommunes faldstrategi?

Når Lone Svendsen gæster CareNet-scenen bliver det med fokus på Aalborg Kommunes intentioner bag det nye forebyggelsescenter. Derudover deler hun scenen med Steffen Wølke, der er ansat som fysioterapeut i Aalborg Kommune.

Steffen Wølke sidder også til dagligt i Ulsted, men han er ansat i Aalborg Kommunes indsats ”Faldteamet”, som kører ud af huset. Faldteamet er kommunens egne eksperter, som underviser kursister og ansatte i, hvordan man kan forebygge fald.

Læs mere om temadagen, og tilmeld dig her.