Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
Kirurgrobot har assisterer 1.000 patientoperationer

Kirurgrobot har assisterer 1.000 patientoperationer

25. november 2019

Via et joystick og et kamera er flere end 1.000 patienter fra Sygehus Sønderjylland i Aabenraa blevet opereret af robotassistenten Da Vinci.

I snart 2,5 år har Sygehus Sønderjylland i Aabenraa haft en speciel medarbejder, som hedder Da Vinci. Da Vinci er en operationsrobot, som siden maj 2017 har udført robotassisterende operationer. 

Da Vinci opererer stort set alle hverdage det meste af året, og robotten anvendes ofte til operationer, hvor der skal fjernes brok, tarmkræft, galde og livmodere. Operationsrobotten har lige nu dansk rekord på 426 operationer på ét år, hvorfor den er landets mest effektive. Derudover har robotten udført 1.000 robotassisterede operationer.

Overlæge hos Sygehus Sønderjylland, Mindaugas Laurinavicius, fortæller til TV Syd, at patienter ofte oplever færre smerter og kommer sig hurtigere, når de er blevet opereret af Da Vinci. Af den grund spår overlægen operationsrobotten til at være kirurgiens fremtid.

Når Da Vinci er en del af et operationshold, er det ikke robotten, som udfører selve operationen. Via et joystick og et kamera styrer operationslægerne Da Vincis bevægelser på fingre- og armniveau. Operationslægen ser ved hjælp af et kamera i robotten operationen i 3D, hvilket ifølge overlæge Mindaugas Laurinavicius skaber fordele, som ikke kan opnås med kikkertoperation.

Elleve kirurger og tolv sygeplejersker fra Sygehus Sønderjylland i Aabenraa er blevet særligt uddannede til at være en del af robotoperationerne.

Sygehus Sønderjylland i Aabenraa har lige nu én Da Vinci, men hvis pengene rækker, vil de gerne investere i flere.

Operationsrobotten anvendes også på Sydvestjysk Sygehus og Kolding Sygehus.

Se hele indslaget her.

Kilde: tvsyd.dk

Billede: commons.wikimedia.org