Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
Kunstig intelligens skal stille diagnoser hos akutte patienter

Kunstig intelligens skal stille diagnoser hos akutte patienter

04. november 2019

Supercomputere med kunstig intelligens skal hjælpe med at stille diagnoser i komplicerede patientforløb. Formålet er at foretage hurtigere og mere præcise diagnosticeringer, som kan betyde liv eller død.

I et nyt projekt af Sygehus Lillebælt skal en supercomputer ved hjælp af kunstig intelligens hurtigt og præcist stille diagnoser hos akutpatienter. Projektet går ud på, at Sygehus Lillebælt i en forsøgsperiode vil femdoble antallet af de analyser, der udarbejdes på baggrund af én blodprøve, som oftest foretages, når en patient ankommer til akutafdelingen. Dataene fra blodprøven lægges derefter ind i et computerprogram, som analyserer resultaterne og giver et bud på, hvad patienten fejler.

Professor og forskningsleder på Biokemi og Immunologi på Vejle Sygehus, Ivan Brandslund, leder holdet bag projektet. Han mener, at den nye teknologi kan få afgørende betydning.

- Perspektiverne er enorme og kan få en afgørende betydning for mange patienter. En dag vil lægen kunne sige til maskinen: ”Hvad skal jeg gøre ved patienten? Hvilken medicin skal han have? Og hvilken behandling?”, siger han.

Sådan stiller supercomputeren diagnoser

Metoden virker på den måde, at en bioanalytiker på akutafdelingen eller hjerteafdelingen via sygehusets rørpost-system sender en blodprøve til undersøgelse. Undersøgelsen foretages af en række maskiner, der analyserer prøven i forhold til 150 biokemiske værdier, som hver især kan give en kraftig indikation på en sygdom eller lidelse.

I sidste ende bliver de mange svar fra prøven kombineret i én computer, som udregner, hvad patienten med stor sandsynlighed fejler. Supercomputeren kan dermed anvendes som supplement til den vurdering, lægen vil foretage baseret på egen viden og egne erfaringer.

Først skal computeren præsenteres for data

Henover syv måneder vil holdet bag projektet indsamle i alt halvanden million analyser fra 9.000 patienter. Dataene skal sammenholdes med oplysninger om, hvad patienterne reelt fejlede. Det skyldes, at computersystemet skal præsenteres for data om symptomer og diagnoser, før den selv kan begynde at støtte lægerne i diagnosticering, fordi de mange data skal danne grundlag for den viden, systemet skal bruge til at sammenligne nye analyser med.

- Vi skal nu bruge de kommende måneder på at teste systemet og undervise maskinen, så den med tiden ved hvilke tal og værdier, der er koblet til hvilke sygdomme. På den måde får den en form for facitliste at gå ud fra, siger Ivan Brandslund. 

Læs mere her.

Kilde: www.sygehuslillebaelt.dk