Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
Københavns Kommune deler ud af erfaringer om bevillingspraksis og implementering af elektriske vendesystemer

Københavns Kommune deler ud af erfaringer om bevillingspraksis og implementering af elektriske vendesystemer

10. oktober 2019

CareNet sætter i samarbejde med Aabenraa Kommune fokus på anvendelsen af elektriske vendesystemer til en ny, faglig temadag d. 22. oktober 2019. 

Til CareNet-Temadagen den 22. oktober vil du møde specialkonsulent i Socialforvaltningen, Enheden for Velfærdsteknologi, i Københavns Kommune, Malene Arnfast Bruun, som vil gæste scenen under overskrifterne ”Bevillingspraksis og implementering” og ”Erfaringer fra Københavns Kommune”.

Malene Arnfast Bruun vil til CareNet-Temadagen vende blikket fremad mod næste skridt inden for forflytningsteknologi samt fortælle om borgernes mulighed for at blive mere selvhjulpne. Hun vil derudover fortælle om gevinstrealiseringsplanen som et skarpt kommunikationsredskab til dialog mellem lokale ledere og medarbejdere, og så vil hun vende blikket tilbage mod Socialforvaltningens tidligere bevillingspraksis og fortælle om, hvordan bevillingen foregår i dag.

CareNet-Temadagen byder også på andre spændende oplæg. Du vil blandt andet høre oplæg fra Theresa Bahnsen Jepsen, juniorkonsulent for digital sundhed og velfærdsteknologi i Aabenraa Kommune, Preben Madsen, leder af Hjælpemiddeldepotet i Varde Kommune, og Pia Beck, ergoterapeut i Vendlet. Derudover har du mulighed for at se og afprøve elektriske vendesystemer fra de to CareNet-medlemmer Vendlet og TurnAid.

Læs mere og tilmeld dig CareNet-Temadagen her.