Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
Kommunerne tøver stadig med velfærdsteknologi

Kommunerne tøver stadig med velfærdsteknologi

05. september 2019

Praktisk indførsel af velfærdsteknologi er stadig en barriere i kommunerne, viser ny undersøgelse fra Teknologisk Institut, CareNet og Danish.Care – branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi.

Selv om et klart flertal af de danske kommuner mener, at velfærdsteknologi er vigtig for at kunne fastholde fremtidens kommunale velfærdsniveau, så vurderer knapt halvdelen (46,8 procent) af kommunernes fagfolk også, at den praktiske indførsel af velfærdsteknologi kun er indfriet i mindre grad i forhold til det potentielle udbytte. Mere end 61 procent af de adspurgte kommuner mener, at velfærdsteknologi er vigtigt for at fastholde velfærdsniveauet.

Det viser en rundspørge blandt landets kommuner, som CareNet offentliggjorde i forbindelse med konferencen ”Velfærdsteknologi anno 2019” i Odense den 3. september i samarbejde med Teknologisk Institut og Danish.Care. Velfærdsteknologi kan for eksempel være løftestole til personer, der har brug for hjælp til at rejse sig efter at være faldet, eller spiseredskaber til borgere med funktionsnedsættelse.

Vigtigt indsatsområde

- Ud fra undersøgelsen kan vi se, at kommunerne ser velfærdsteknologi som et vigtigt indsatsområde, der bidrager til at øge borgernes livskvalitet og skabe økonomiske besparelser. Men undersøgelsen viser også, at der er et stort behov for at yde en ekstra indsats for at bane vejen for, at potentialet i de velfærdsteknologiske løsninger indfries og kan komme borgere, personale og samfundet til gavn. Derfor er det nødvendigt at der gøres en indsats, siger Troels Oliver Vilms Pedersen, der er programchef hos Teknologisk Institut og næstformand hos Danish.Care.

Ifølge undersøgelsen mener 57,5 procent af de adspurgte kommuner, at den praktiske brug af velfærdsteknologi er den største barriere, når det handler om at indfri potentialerne inden for velfærdsteknologi. 40 procent peger på økonomi som den største barriere, mens 38,8 procent peger på accept af teknologien hos medarbejderne som den største barriere.

Efteruddannelse
Troels Oliver Vilms Pedersen peger blandt andet på efteruddannelse som en løsning på de konkrete problemer.

- Efteruddannelse af de dygtige folk, som allerede gør et fantastisk arbejde i den danske hjemmepleje og på plejehjem, kan være med til at øge deres kendskab til teknologierne og på den måde gøre dem tryggere ved at anvende dem. Vi har tidligere set, at indkøbt velfærdsteknologi samler støv, fordi personalet ikke kan bruge det, siger Troels Oliver Vilms Pedersen.

- Derudover er det nødvenligt, at kommunerne analyserer de totale omkostninger forbundet med de forskellige valg af, hvordan og hvilken hjælp man giver ældre bruges til at skabe et bedre overblik over økonomien, forbundet med velfærdsteknologi, tilføjer han.

Behov for en ekstra indsats
Noget tyder på, at den ekstra indsats bliver et fokusområde hos flere kommuner i fremtiden. 55 procent af kommunerne svarer nemlig, at velfærdsteknologi i høj grad vil være et særligt indsatsområde i kommunen i de kommende år.

Befolkningsprognoserne viser, at der med fremtidens befolkningssammensætning vil være flere ældre, som har brug for velfærdsydelser. Danmarks Statistik vurderer, at andelen af befolkningen, som er over 80 år, vil stige fra 263.684 til 495.967 i 2040, altså knapt en fordobling indenfor de næste 20 år.

Undersøgelsen ”Velfærdsteknologi i de danske kommuner” er baseret på besvarelser fra 80 ud af landets 98 kommuner. Undersøgelsen er foretaget ved at én velfærdsansvarlig person pr. kommune er kommet med besvarelser.