Intelligent medicinhusker skaber tryghed i Helsingør Kommune
80 borgere i Helsingør Kommune er blevet udstyret med CareNet-medlem DoseSystems simple medicinhusker, der skal støtte borgerne og skabe overblik for plejepersonalet. Resultatet har været mere tryghed blandt borgerne.
86-årige Lillian Billeschou i Helsingør er en af 80 borgere i Helsingør Kommune, der er blevet udstyret med den intelligente pilleæske DoseCan.
I et år har hun brugt medicinhuskeren, der med et bip to gange om dagen har mindet hende om at tage sin medicin. Og det har skabt tryghed, fortæller hun.
Det skriver Magasinet Pleje.
Det er også en tilfreds borgmester, der udtaler sig om DoseSystems medicinhusker, som sparer kommunen 30.000 kroner om året for hver borger i ren arbejdstid.
- Kommunernes helt store udfordring er at rekruttere medarbejdere til hjemmeplejen, så hvis vi kan frigøre ressourcer på denne måde, er det jo bare godt, lyder det fra borgmesteren.
Fakta:
- DoseSystem er udbredt i indtil videre fem lande og bruges i næsten halvdelen af de danske kommuner.
- DoseSystem har flere teknologier – DoseCan, DoseTray og DoseBox.
- DoseCan er en medicinhusker til det hele. Den kan rumme dosispakket medicin, doseringsæsker og sideordineret medicin som cremer, plastrer og dråber. I låget er et display som med bip og blik alarmerer borgeren, når det er tid til medicin.
Læs mere om Dosesystem
Kilde: Magasinet Pleje