Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
50 deltagere delte ud af erfaringer og målsætninger til lærerig og udfordrende temadag om faldforebyggelse

50 deltagere delte ud af erfaringer og målsætninger til lærerig og udfordrende temadag om faldforebyggelse

04. april 2019

50 deltagere blev inviteret til en diskussion om, hvorfor det er vigtigt at sætte fokus på fald og forebyggelse af fald. Til at hjælpe med at komme tættere på et svar på spørgsmålet præsenterede en række oplægsholdere forskellige indlæg.

En af dem var faldforsker, sygeplejerske, ph.d. og lektor Lotte Evron, som stod for dagens første indlæg.

- Undersøgelser og statistikker viser, at der er gode grunde til at forebygge fald - både i forhold til den enkelte borger og i forhold til samfundets økonomi, siger Lotte Evron.

Hun fortæller, at cirka en tredjedel af alle ældre mennesker over 65 år falder mindst én gang årligt, og at det resulterer i utallige operationer og indlæggelser.

Sønderborg Kommune skaber resultater
Ifølge Lotte Evron er der blevet arbejdet med faldforebyggelse de sidste 30 år. Men det er først inden for de seneste år, at man rigtig er begyndt at kunne se fremskridt.

Det skyldes blandt andet, at fem kommuner i 2013 begyndte at sætte kraftigt ind på faldforebyggelse i forbindelse med projektet "I sikre hænder".

En af de kommuner, der har haft stor succes med projektet, er Sønderborg Kommune.

- I Sønderborg Kommune har man systematisk målt og registreret fald i et helt område, og man har formået at reducere antallet af fald med 50 %, siger Lotte Evron.

Guiden65 – en dialogplatform for hjælpemidler og velfærdsteknologi
Stifter af GUIDEN65, Sussi Bianco, præsenterede det nye tiltag - GUIDEN/faldGUIDEN - en dialogplatform mellem slutbrugere/pårørende og kommuner/fagpersonale/virksomheder, som har til formål at give overblik over, hvilke hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger, der findes på markedet.

Et af de relativt nye hjælpemidler på markedet er Sarita Perlen - en faldalarm, som er integreret i det populære smykke fra 30'erne: brochen. Sarita CareTech står bag teknologien og deltog også på dagen.

- Perlen fungerer som et direkte led mellem plejere og borgere. Formålet med den er, at den skal understøtte en selvstændig livsstil uden at gå på kompromis med trygheden og æstetik, fortæller Rasmine Rasmussen fra Sarita CareTech

Sarita CareTech har indgået et samarbejde med CEKURA - en virksomhed, der udvikler forskellige former for tryghedsalarmer. Søren Viktor Nielsen fra CEKURA fortæller:

- Når du trykker på alarmen, kommer du i forbindelse med CEKURA Tryghedscenter. Her sidder medarbejderne klar til at hjælpe, uanset om du har brug for en ambulance, din hjemmeplejer, eller en at tale med i en svær situation.

Maja Gro Lilsig fra Welldana Innocare præsenterede også en teknologi inden for fald på dagen: Den nye faldsensor eLea, som er en sensorbaseret faldalarm, der installeres i borgerens eget hjem.

Maja Gro Lilsig forklarer, at eLea fungerer som både faldalarm, og til at holde øje med, om borgerens aktivitetsmønster ændrer sig. Hun uddyber:

- Der bliver installeret sensorstave i alle relevante rum i borgerens hjem, og så sender sensorerne data til eLea cloudserveren via en mobil internetforbindelse.

Tag på virtuel cykeltur med familie og venner - 4Mvideo
På temadagen blev 4MVideo – et cykelsystem til ældre også præsenteret.

4M står for Mere Motion Med Motivation, forklarer Erik Johannsen fra 4MVideo og uddyber:

- Det er et videobaseret motionssystem, hvor ældre kan tage på virtuelle cykelture med familie og venner.

Erik Johannsen fortæller, at systemet er udviklet til seniorer som et alternativ til cykling i det fri, hvis balancen eller kroppen driller.

CrossWalker er den nye generation af rollatorer
Birgitte Vangsgaard fra HumanWalking præsenterede CrossWalker – den nye generation af rollatorer.

- CrossWalker understøtter den naturlige måde at gå på. Den klassiske rollator er kendt ved at låse overkroppen i en foroverbøjet stilling, mens CrossWalker holder kroppen oprejst. Den bevæger og træner hele kroppen, mens man går, siger hun.

Efter Birgitte Vangsgard er det Carsten Lemche fra LEMCO Rehab & Fysio, der får ordet til at præsentere sin Smartstol og Combi Bike Plus træningscykel.

Han forklarer, at Smartstolen er et møbel skabt til gangbesværede. Den kan nemt skydes ind til bordet, selvom brugeren kun dårligt kan bevæge benene.

- Combi Bike Plus cyklen er en træningscykel, der kan bruges fra en stol eller kørestol. Den er revolutionerende, siger Carsten Lemche og uddyber, at cyklen har et indbygget svinghjul, som sikrer glidende bevægelser, og at du ikke går i stå, selvom du ikke kan gå et skridt.

Dagen blev rundt af hos Sussi Bianco fra Guiden65:

- Som en virksomhed, der samarbejder med det offentlige, er dagens arrangement både lærerigt og udfordrende. Det er en gave, at så mange forskellige faggrupper fra kommunerne i Syddanmark har valgt at møde op og dele deres erfaringer og målsætninger med os og hinanden, siger hun.

Vil du gerne lære mere om faldforebyggende teknologi, kan du danne dig et overblik på GUIDEN65 hjemmeside.