Hjemmesiden bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookiesOK
Førerløse AGV’er skal hjælpe med den interne logistik på nyt supersygehus i Gødstrup

Førerløse AGV’er skal hjælpe med den interne logistik på nyt supersygehus i Gødstrup

20. marts 2019

Når det nye 140.000m2 store supersygehus i Gødstrup i Jylland står færdigt i primo 2020 bliver det med førerløse AGV’er fra Gibotech i Odense, der skal transportere varer og forsyninger rundt mellem de forskellige afdelinger.

AGV står for automated guided vehicle og er en slags førerløs truck, der produceres af Gibotech i Odense. Det er disse mobile robotter, som Mikkel Bjerregaard, salgsdirektør i Gibotech, glæder sig over skal være en del af Gødstrup sygehus.

- Det er et stort skridt på vejen, at vi nu er med i endnu et sygehusbyggeri, udtaler han i en pressemeddelelse.

Flere og flere AGV’er optræder i arbejdsmiljøet
Bestillingen fra Gødstrup Sygehus indebærer både AGV’er, ladestationer og styresystemer, som gør det muligt for de mobile robotter at færdes selvstændigt mellem personale og benytte elevatorer. De intelligente robotter skal transportere varer og andre elementer mellem de forskellige afdelinger og rundt på sygehuset - både fra regionslageret, sterilcentralen, vaskeri, køkken samt til særlige pladser på sengeafsnit og klinikker.

AGV’erne er i dag ved at blive en naturlig del af arbejdsmiljøet, forklarer Mikkel Bjerregaard, som ser positivt på denne udvikling.

- Der arbejdes også på flere fronter for at udbrede kendskabet og mulighederne for AGV’er på sygehuse. Det sker bl.a. gennem et netværk for mobile robotter, hvor både repræsentanter for sygehuse og leverandører, og andre interessenter i Danmark udveksler erfaringer og nye tiltag inden for mobil robotområdet, alt sammen for at sikre succes på fremtidige AGV installationer, siger han i pressemeddelelsen.

Læs mere

Kilde RBOT.dk

Foto: Lånt fra Gibotechs hjemmeside