Teknologitendenser der former morgendagens velfærdsteknologi
Velfærdsteknologien har udviklet sig hastigt siden begrebet for første gang så dagens lys for ca. 10 år siden. Siden da har vi set teknologi smelte sammen med støvsugere, lifte, pilledispensere, toilet og bad, alarmer, medicin samt teknologier, der skaber kommunikation mellem borgere/patienter og plejepersonalet.
Herunder kan du få et overblik over to tendenser, der kan være med til at forme morgendagens velfærdsteknologi.
Virtual reality
Nye teknologier inden for virtual reality skaber muligheder for at gentænke rehabiliterings- og genoptræningsområdet. Virtual reality kan være med til at lette vejen for bedre udnyttelse af velfærdsteknologi ude i kommunerne. Rendever er et andet eksempel på, hvordan virtual reality kan anvendes anvendes i sundhedssektoren. Rendever skaber virtual reality-oplevelser for ældre, der giver dem muligheden for at virtuelt besøge deres barndomshjem eller andre betydningsfulde steder.
Et dansk eksempel på brug af virtual reality er CadPeoples ViVA-platform, som er en platform, der gør det muligt at træne velfærdsteknologier, man ikke normalt har adgang til, eller situationer, der kan være svære at træne.
Kunstig intelliegns og deep learning
Kunstig intelligens (AI) har også bredt sig ud i velfærdsteknologibranchen og sundhedssektoren. Man ser det blandt andet i forhold til medicinsk diagnosticering. IBM Watson Health er et eksempel på, hvordan man kan bruge big data til at forbedre læger, forskere og sundhedsorganisationers muligheder for at opnå hurtigere indsigt i sundhedsdata.
Når en computer analyserer millioner af patienter, kan den finde sammenhænge, en læge ikke har en chance for at se. CarePredict anvender deep learning til at give indsigt i borgeres adfærdsmønstre, så man kan opdage, hvis der er noget galt, og hvis adfærdsmønsteret har ændret sig. Det kan eksempelvis være, at man bruger længere tid på at komme fra A til B, eller hvis man vågner hyppigere, end man plejer om natten.